Har du en konto?

  •   Tilpasset indhold
  •   Dine produkter og support

Brug for en konto?

Opret en konto

Ciscos erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger online

Center for tillid og gennemsigtighed

Cisco er engageret i at fastholde stærk beskyttelse for vores kunder, produkter og virksomhed. Vi stræber efter at opbygge og vedligeholde tillid, reducere risiko og simpelthen gøre, hvad der er rigtigt.

Cisco Systems, Inc. og dets datterselskaber (samlet "Cisco") er engageret i at beskytte din datasikkerhed og give dig en positiv oplevelse på vores websites og under brug af vores produkter og tjenester ("Løsninger").

Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger gælder for Ciscos websites og Løsninger, der linker til eller refererer til denne erklæring, og den beskriver, hvordan vi håndterer personlige oplysninger, samt de valgmuligheder, du har vedrørende indsamling, brug og adgang til personlige oplysninger, samt hvordan du opdaterer og retter dine personlige oplysninger. Der kan være yderligere oplysninger om vores praksisser vedrørende personlige oplysninger i tilbudsbeskrivelser, datablade om beskyttelse af personlige oplysninger eller andre bemærkninger, der leveres før eller på tidspunktet for dataindsamlingen. Visse af Ciscos websites og Løsninger kan have deres egen dokumentation om beskyttelse af personlige oplysninger, der beskriver, hvordan vi håndterer personlige oplysninger specifikt for disse websites eller løsninger. I det omfang en specifik bemærkning for et website eller Løsning er i modstrid med denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, vil en sådan specifik bemærkning være gældende.

Beskrivelse af personlige oplysninger

"Personlige oplysninger" er alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en enkeltperson, og kan omfatte navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, logonoplysninger (kontonummer, adgangskode), oplysninger om konti på sociale medier eller betalingskortnummer.

De kan også omfatte enhedsidentifikatorer, data og telemetri (f.eks. IP- eller MAC-adresse), når sådanne data er linket eller knyttet til en specifik persons enhed.

Hvis vi linker andre data til dine personlige oplysninger, behandler vi de linkede data som personlige oplysninger.

Indsamling af dine personlige oplysninger

Vi kan indsamle data, inklusive personlige oplysninger, om dig, idet du bruger vores websteder og Løsninger og interagerer med os. Vi indhenter også personlige oplysninger fra betroede tredjepartskilder og hyrer tredjeparter til at indsamle personlige oplysninger på vores vegne.

Vi indsamler personlige oplysninger af forskellige forretningsrelaterede grunde, f.eks. med henblik på at:

  • Behandle din ordre, herunder betalingstransaktioner.
  • Levere abonnement på et nyhedsbrev til dig.
  • Sende og administrere marketingkommunikation og -præferencer.
  • Oprette en konto.
  • Klargøre websites og Løsninger og aktivere brugen af visse funktioner.
  • Tilpasse, forbedre og styrke brugeroplevelsen og Løsninger.
  • Levere kundeservice.
  • Håndtere en jobansøgning.
  • Administrere onlineuddannelse, -test og -certificeringer.

Vi og de tredjeparter, vi hyrer, kan kombinere de oplysninger, vi indsamler fra dig over tid og på alle vores websites og Løsninger, med oplysninger indhentet fra andre kilder. Dette hjælper os med at forbedre præcision og fuldstændighed og lader os bedre tilpasse vores interaktion med dig.

Hvis du vælger at give Cisco en tredjeparts personlige oplysninger (såsom navn, e-mail og telefonnummer), så angiver du, at du har tredjepartens tilladelse til at gøre dette. Eksempler kan være videresendelse af reference- eller marketingmateriale til en ven eller at sende jobhenvisninger. Tredjeparter kan afmelde al fremtidig kommunikation ved at klikke på linket i den første meddelelse eller ved at klikke her. I nogle tilfælde kan Cisco og de tredjeparter, vi engagerer, automatisk indsamle data via cookies, weblogs, webbeacons og andre lignende programmer. Disse oplysninger bruges til bedre at forstå og forbedre websitets eller Løsningens brugervenlighed, præstation og effektivitet og for at hjælpe med at tilpasse indhold eller tilbud til dig. Læs afsnittet "Cookies og andre webteknologier" nedenfor for at få flere oplysninger.

Brug af dine personlige oplysninger

  • Vi kan anvende dine personlige oplysninger med henblik på drift af vores virksomhed og som hjælp til at sikre vores forretningsssikkerhed, til at levere, forbedre og tilpasse vores websites og Løsninger, sende meddelelser, marketingkommunikation eller anden kommunikation og til andre legitime formål, som er tilladt i henhold til gældende lovgivning. Nogle af de måder, hvorpå vi kan bruge personlige oplysninger, inkluderer:
  • Levering af en Løsning, du har anmodet om.
  • Analyse, support og forbedring af vores websites og Løsninger samt brugeroplevelse.
  • Tilpasning af websites og Løsninger, nyhedsbreve og anden kommunikation.
  • Administration og behandling af din uddannelse og dine certificeringseksaminer.
  • Håndtering af dit forhold til og dine interaktioner med Cisco.
  • Afsendelse af kommunikation til dig, herunder til marketings- eller kundetilfredshedsformål, enten direkte fra Cisco eller fra andre partnere.

Du kan til enhver tid ændre dine kommunikationspræferencer. Se Dine valg og valg af dine kommunikationspræferencer nedenfor.

Adgang til og nøjagtighed af dine personlige oplysninger

  • Vi har brug for din hjælp til at holde dine personlige oplysninger præcise og opdaterede. Vi stiller muligheder til rådighed, som du kan bruge til at tilgå, rette, tilbageholde eller slette dine personlige oplysninger:
  • Du kan få vist eller redigere dine personlige oplysninger og præferencer på Cisco.com online ved hjælp af Ciscos profiladministrationsværktøj
  • Nogle af Ciscos juridiske personer kan fungere som eller anses for "dataansvarlige". Når en af Ciscos juridiske personer agerer som dataansvarlig, kan du gøre brug af din ret til adgang og anmode om korrektion, tilbageholdelse eller inaktivering i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning direkte hos Ciscos juridiske person, sådan som det er beskrevet i dokumentationen til den pågældende Løsning.
  • Hvis du har brug for yderligere hjælp med at få adgang til, rette, tilbageholde eller slette dine personlige oplysninger, er du velkommen til at kontakte os direkte. Vi bestræber os i god tro på at efterkomme rimelige anmodninger om at tilgå, opdatere, tilbageholde eller korrigere dine data. Vi besvarer din anmodning inden for 30 dage. Hvis vi ikke kan efterkomme din anmodning eller har brug for mere tid, giver vi en forklaring.
  • Under visse omstændigheder kan nogle af Ciscos juridiske enheder fungere eller anses for "databehandlere". Når en af Ciscos juridiske personer agerer som databehandler, og du ønsker at gøre brug af din ret til adgang og anmode om korrektion, tilbageholdelse eller inaktivering, henviser Cisco dig til den dataansvarlige i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.

Dine valg og valg af dine kommunikationspræferencer

Vi giver dig mulighed for at modtage mange forskellige oplysninger, der vedrører vores forretning, programmer, website og Løsninger. Du kan administrere dine kommunikationspræferencer via følgende metoder:

  • Ved at følge de instruktioner, der er inkluderet i hver reklame-e-mail fra os om at afmelde dig de pågældende mails.
  • Ved at udfylde og sende os denne formular eller ved at kontakte os via brev til: Cisco Systems, Inc., Privacy Legal Department, 170 West Tasman Dr., San Jose, CA 95134, USA. Sørg for at angive dit navn, din e-mailadresse og specifikke relevante oplysninger om det materiale, du ikke længere ønsker at modtage.
  • For sms ("sms-tjenester"): svar med teksten "STOP", "END" eller "QUIT" på den sms-besked, du modtager.

Disse valg gælder ikke for tjenestemeddelelser eller anden nødvendig kommunikation, der betragtes som en del af visse programmer, websites og Løsninger, som du kan modtage lejlighedsvis, medmindre du stopper med at bruge eller annullerer brugen af programmet, websitet eller Løsningen i overensstemmelse med dens vilkår og betingelser. Med din tilladelse kan vi også dele dine personlige oplysninger med Ciscos forretningspartnere eller leverandører, så de kan sende dig oplysninger om websites, programmer, produkter eller tjenester, der måske interesserer dig. Klik her for at afmelde dig Ciscos tredjepartsdeling med henblik på opfyldelse af marketingformål.

Ved at bruge vores websites, Løsninger eller på anden måde kontakte os eller give os personlige oplysninger giver du os tilladelse til, at vi må kommunikere med dig elektronisk angående sikkerhed, datasikkerhed og administrative problemstillinger i relation til din brug. Hvis vi f.eks. bliver bekendt med et sikkerhedssystembrud, kan vi forsøge at meddele dig det elektronisk ved at opslå en meddelelse på vores websites, sende en e-mail til dig eller på anden måde kontakte dig.

Deling af dine personlige oplysninger

Vi kan dele dine personlige oplysninger med tredjeparter med henblik på drift af vores virksomhed for at levere, forbedre, sikre og tilpasse vores websites og Løsninger, sende marketingmateriale eller anden kommunikation i relation til vores virksomhed og til andre legitime formål, som er tilladt iht. gældende lovgivning eller på anden vis med dit samtykke.

Vi kan dele personlige oplysninger på følgende måder:

  • Inden for Cisco og ethvert af vores globale datterselskaber med henblik på databehandling som f.eks. markedsføring, forretningsdrift, sikkerhed, website- eller Løsningsfunktionalitet eller lagring.
  • Med Ciscos forretningspartnere eller leverandører, så de kan dele oplysninger med dig om deres produkter eller tjenester. Klik her for at framelde dig Ciscos tredjepartsdeling med henblik på opfyldelse af marketingformål.
  • Med forretningspartnere, leverandører af tjenester, autoriserede agenter for tredjepart eller kontrahenter for at levere et ønsket website, en ønsket Løsning, tjeneste eller transaktion. Eksempler omfatter, men er ikke begrænset til: Behandling af ordrer og kreditkorttransaktioner, hostingwebsteder, hostingseminarregistrering, hjælp med salgsrelaterede initiativer eller efter salg-support og levering af kundesupport.
  • I forbindelse med, eller under forhandlinger om, alle fusioner, salg af firmaaktiver, konsolidering eller omstrukturering, finansiering eller anskaffelse af alle eller en del af vores virksomhed af eller til en anden virksomhed.
  • Som respons på en anmodning om oplysninger af en kompetent myndighed eller tredjepart, hvis vi mener, at fremlæggelse er i overensstemmelse med, eller på anden måde påkrævet af, gældende lovgivning, bestemmelse eller retshandling.
  • Med politiet, offentlige myndigheder eller andre tredjeparter i det omfang det er nødvendigt for at overholde regler for retsproces eller leve op til nationale sikkerhedskrav, beskytte Ciscos rettigheder, ejendom eller sikkerhed, dets forretningspartnere, dig eller andre, eller som i øvrigt påkrævet af gældende lovgivning.
  • I aggregeret, anonymiseret og/eller afidentificeret form, som ikke med rimelighed kan bruges til at identificere dig.
  • Hvis vi på anden måde meddeler dig det, og du indvilger i delingen.

Sikkerhed for dine personlige oplysninger

Vi tilsigter at beskytte de personlige oplysninger, du har betroet os og behandle dem sikkert i overensstemmelse med denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Cisco iværksætter fysiske, administrative og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, som er designet til at beskytte dine personlige oplysninger mod utilsigtet eller ulovlig destruering, tab, ændring, uautoriseret udlevering eller adgang. Vi kræver også kontraktmæssigt, at vores leverandører beskytter sådanne oplysninger mod utilsigtet eller ulovlig destruering, tab, ændring, uautoriseret udlevering eller adgang. Internettet kan imidlertid ikke garanteres som 100 % sikkert, og vi kan ikke sikre eller garantere sikkerheden for personlige oplysninger, du giver.

Opbevaring af personlige oplysninger

Vi opbevarer dine personlige oplysninger efter behov for at opfylde de behov, hvortil de blev indsamlet. Vi opbevarer og bruger dine personlige oplysninger efter behov for at overholde vores forretningskrav, juridiske forpligtelser, løse tvister, beskytte vores aktiver og håndhæve vores rettigheder og aftaler.

Brug af cookies og andre webteknologier

Som mange websites og webbaserede Løsninger bruger Cisco automatiske dataindsamlingsværktøjer som f.eks. cookies, integrerede weblinks og webbeacons. Disse værktøjer indsamler visse standardinformationer, som din browser sender til os (f.eks. IP-adresse (Internet Protocol), MAC-adresse, clickstream-adfærd og telemetri). 

Disse værktøjer bidrager til at gøre dit besøg på vores website og Løsninger lettere, mere effektivt og tilpasset. Vi bruger også oplysningerne til at forbedre vores website og Løsninger og yde bedre service og værdi.

Vi arbejder sammen med tredjeparter for at vise annoncer på vores website og administrere vores annoncer på andre websites. Vores tredjepartspartnere kan bruge cookies eller lignende teknologier til at levere annoncer til dig baseret på din browsingaktivitet og dine interesser. Du kan afmelde disse reklamer, men ikke-specifikke, ikke-tilpassede reklamer vil fortsat blive vist.

Yderligere oplysninger finder du under Sådan anvender Cisco automatiske dataindsamlingsværktøjer.

For at opdatere dine cookieindstillinger skal du gå til Ciscos samtykkeadministrator for cookies.

Linkede websteder

Vi kan levere links til andre tredjepartswebsteder og tjenester, der er uden for vores kontrol og ikke er dækket af denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi vil opfordre dig til at gennemse de erklæringer om beskyttelse af personlige oplysninger, der er opslået på de websites, du besøger.

Forummer og chatrum

Hvis du deltager i et diskussionsforum, lokale communities eller chatrum på et Cisco-websted, skal du være opmærksom på, at de oplysninger, du der opgiver (dvs. din offentlige profil), offentliggøres for andre og kan bruges til at kontakte dig, sende dig uopfordrede meddelelser eller til formål, som hverken Cisco eller du har kontrol over. Vær også opmærksom på, at individuelle forummer og chatrum kan have yderligere regler og betingelser. Cisco er ikke ansvarlig for de personlige oplysninger eller nogen andre oplysninger, du vælger at afgive i disse forummer. Hvis du ønsker at anmode om at få fjernet dine personlige oplysninger fra vores blog eller communityforum, skal du klikke her. I visse tilfælde har vi måske ikke mulighed for at fjerne dine personlige oplysninger, og hvis det er tilfældet, vil vi give dig besked om det og give dig en forklaring.

Datasikkerhed for børn

Cisco opfordrer forældre og værger til at indtage en aktiv rolle i deres børns onlineaktiviteter. Cisco indsamler ikke bevidst personlige oplysninger fra børn uden relevant samtykke fra forældre eller værge. Hvis du mener, at vi kan have indsamlet personlige oplysninger fra personer under den gældende kriminelle lavalder i dit land uden relevant samtykke, bedes du lade os det vide ved hjælp af de metoder, der er beskrevet i afsnittet Kontakt os, så vi kan træffe de relevante forholdsregler til straks at undersøge og håndtere problemet.

International overførsel, behandling og opbevaring af personlige oplysninger

Da Cisco er en global organisation, kan vi overføre dine personlige oplysninger til Cisco i USA, til ethvert Cisco-datterselskab verden over eller til tredjeparter og forretningspartnere som beskrevet ovenfor, som befinder sig i forskellige lande verden over. Ved at bruge vores websites og Løsninger eller levere personlige oplysninger til os anerkender og accepterer du, i det omfang gældende lovgivning tillader det, overførsel, behandling og opbevaring af sådanne oplysninger uden for dit bopælsland, hvor standarderne for databeskyttelse kan være anderledes.

Cisco sikrer og muliggør global overførsel af personlige oplysninger på forskellige måder:

  • APEC-certificering for beskyttelse af personlige oplysninger

    Ciscos globale ordning for beskyttelse af personlige oplysninger, som er beskrevet i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, overholder APEC's (økonomisk samarbejde i Asien-Stillehavsområdet) system for regler for grænseoverskridende beskyttelse af personlige oplysninger (CBPRs) og genkendelse af beskyttelse af personlige oplysninger for behandlere (PRP). APEC CBPR-systemet og PRP stiller en ramme til rådighed, som organisationer kan bruge til at sikre beskyttelsen af personlige oplysninger, der overføres mellem deltagende APEC-økonomier. Du kan få mere at vide om APEC-rammen for beskyttelse af personlige oplysninger CBPRs og PRP her. Vores certificering gælder for vores forretningsprocesser på tværs af vores globale drift, hvor der behandles og overføres personlige oplysninger til/fra vores samarbejdspartnere i hele verden. Hvis du vil se vores certificeringer, skal du besøge valideringssiden for hver af dem ved at klikke på TRUSTe-seglene.

    TRUSTe

     

  • TRUSTe
  • Europæisk-, britisk- og schweizisk-amerikanske Privacy Shields

    Cisco Systems Inc. og selskabets amerikanske datterselskaber: Acano LLC, Broadsoft, Inc., Cisco OpenDNS LLC, Cisco Systems Capital Corporation, Cisco WebEx LLC, CliQr Technologies LLC, CloudLock LLC, Duo Security, Inc., Jasper International Services LLC, Jasper Technologies LLC, Meraki LLC og Scientific-Atlanta LLC (samlet benævnt "Cisco-USA") deltager i og har certificeret sin overholdelse af europæiske-amerikanske og schweizisk-amerikanske Privacy Shield Frameworks som udfærdiget af det amerikanske handelsministerium (Department of Commerce) i forhold til indsamling, anvendelse og opbevaring af personoplysninger, der overføres fra henholdsvis Den Europæiske Union (EU), Storbritannien (UK) og Schweiz. Cisco-USA er forpligtet til at behandle alle personlige oplysninger, der modtages fra EU-medlemslande, Storbritannien og Schweiz i henhold til europæiske-amerikanske og schweizisk-amerikanske Privacy Shield Frameworks og de for aftalen gældende principper. Hvis der er uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i denne fortrolighedserklæring og principperne i Privacy Shield, er Privacy Shield-principperne gældende. Hvis du vil have mere at vide om Privacy Shield Frameworks, skal du besøge USA's handelsministeriums Privacy Shield-website

    Cisco-USA er ansvarlig for behandlingen af de personlige oplysninger, virksomheden modtager, i henhold til disse Privacy Shield Frameworks, og efterfølgende for overførsler til en tredjepart, der fungerer som agent på vegne af denne. Cisco-USA overholder Privacy Shield-principperne for alle videreoverførsler af personlige oplysninger fra EU, Storbritannien og Schweiz, herunder bestemmelserne for ansvar i forbindelse med videreoverførsel. I visse situationer kan Cisco-USA blive pålagt at udlevere personlige oplysninger ved retmæssige anmodninger fra offentlige myndigheder, herunder for at overholde krav vedrørende national sikkerhed eller retshåndhævelse.

    Hvad angår personlige oplysninger, der modtages eller overføres i henhold til Privacy Shield Frameworks, er Cisco-USA underlagt USA's Federal Trade Commissions myndighedskontrol.

    TRUSTe
  • EU's bindende virksomhedsregler – Dataansvarlig

    Ciscos globale program og politik om databeskyttelse fastsætter ifølge hollandske, polske, spanske og andre relevante europæiske tilsynsmyndigheder passende garantier i forhold til beskyttelse af enkeltpersoners privatliv, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med overførsel af personoplysninger, der beskyttes i henhold til EU-lovgivningen.Ciscos bindende virksomhedsregler – Dataansvarlig (BCR C) – fastslår, at overførsler af europæiske personoplysninger, der foretages af Cisco over hele verden, er underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger.

    En kopi af vores BCR-C findes her. Flere oplysninger om bindende virksomhedsregler kan findes her.

Klagehåndtering

Hvis du har et uafklaret spørgsmål vedrørende personlige oplysninger, der behandles eller overføres af Cisco i henhold til CBPRs, PRP og/eller Privacy Shield eller denne erklæring, som Cisco ikke har håndteret tilfredsstillende, bedes du (gratis) kontakte vores USA-baserede tredjepartsudbyder af konfliktløsning ved at klikke på her. Alternativt kan du kontakte tilsynsmyndigheden for databeskyttelse i din jurisdiktion for at få hjælp (bemærk, at Ciscos hovedvirksomhed i EU er i Holland. Som sådan er vores førende myndighed i EU den hollandske Autoritiet  Persoonsgegevens). 

Under visse omstændigheder, hvilket er beskrevet mere udtømmende på Privacy Shield-webstedet, kan du påberåbe dig tvangsmægling, hvis de andre procedurer for konfliktløsning er opbrugt. Under visse omstændigheder, hvilket er beskrevet mere udtømmende på Privacy Shield-webstedet, kan du påberåbe dig tvangsmægling, hvis de andre procedurer for konfliktløsning er opbrugt.

Sådan kan du kontakte os

Vi sætter pris på din mening. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i relation til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, skal du klikke her.

Opdatering af denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Cisco

Vi kan opdatere denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger til enhver tid. Hvis vi modificerer vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, opslår vi den reviderede version her med en opdateret revideringsdato. Du indvilger i at besøge disse websider lejlighedsvis for at være opmærksom på og gennemse sådanne revideringer. Hvis vi foretager omfattende ændringer af vores erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, kan vi også meddele dig dette på andre måder, før ændringerne træder i kraft, såsom ved at opslå en meddelelse på vores websted eller sende dig en meddelelse. Ved fortsat at bruge vores websted, efter sådanne revideringer er trådt i kraft, accepterer du og indvilger i revideringerne og i at overholde dem.

Ciscos erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger blev revideret og trådte i kraft den 1. maj 2020.

Klik her for at se den foregående version af erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger.

Sådan kan du kontakte os

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i relation til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, kan du kontakte os ved at klikke her eller ved at sende en e-mail til:

Chief Privacy Officer
Cisco Systems, Inc.
170 West Tasman Dr.
San Jose, CA 95134 USA

Americas Privacy Officer
Cisco Systems, Inc.
170 West Tasman Dr.
San Jose, CA 95134 USA

EMEAR Privacy Officer
Cisco Systems, Inc.
Haarlerbergweg 13-19,
1101 CH Amsterdam-Zuidoost, Holland

APJC Privacy Officer
Cisco Systems, Inc.
80 Pasir Panjang Road
Bldg 80, Lvl 25, Mapletree Biz City
Singapore, Singapore 117372, Singapore

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

Opsummering



Hvis du vil have mere at vide om yderligere Cisco-tilbud, skal du se dataarkene om beskyttelse af personlige oplysninger på Cisco Trust Center

Sådan kan du kontakte os

Anmodningsformular for beskyttelse af personlige oplysninger

Mail: Cisco Systems, Inc.
Juridisk afdeling
170 West Tasman Dr.
San Jose, CA 95134 USA