Baggrund, visioner og fakta

Nyhedsbreve fra Cisco Danmark

Netværk er for længst blevet en integreret og uundværlig del af hverdagen - både privat og professionelt. Ikke mindst internettet har forbundet os til hinanden på nye måder og har revolutioneret måden vi lever, arbejder, leger og lærer. Og så er udviklingen oven i købet først lige begyndt.

Vi skaber oplevelser

Cisco er verdens førende leverandør af den hardware, software og service, som får både internettet og mange andre typer netværk til at fungere. Hvad enten du sender en e-mail, logger på firmanetværket, benytter en IP-telefon, besøger en hjemmeside, ser en YouTube-video, bruger instant messaging eller downloader en musikfil, så er det med stor sandsynlighed Cisco-udstyr og -teknologi, der bringer datatrafikken hurtigt og sikkert frem og tilbage og gør din netværksoplevelse mulig.

Det levende netværk

I internettets barndom var det udelukkende tal og bogstaver, der blev udvekslet via netværk. De begrænsninger er for længst overvundet. Nu formidler IP-netværk også billeder, samtaler og ikke mindst video. Den udvikling har givet netværket en ny og afgørende plads i den teknologiske fødekæde. Netværket er ikke længere kun statisk infrastruktur, der forbinder computere. I dag er netværkets grundlæggende opgave at sætte mennesker i forbindelse med hinanden.

I dette levende netværk har slutbrugeren større indflydelse på udviklingen end nogensinde før. De brugerskabte wikis, blogs og webvideoer er eksempler på nye udtryksformer, som ikke blot har påvirket kommunikationen mellem privatpersoner men også forandret måden, virksomheder henvender sig til kunder og forretningsforbindelser. En dynamik, der vidner om den innovationskraft og det vækstpotentiale, der ligger i det levende netværk.

Netværket som platform

Allerede i 2010 vil 14 milliarder enheder være koblet på internettet - enheder som computere, TV, mobiltelefoner, PDA'er, iPods, spilkonsoller eller noget helt syvende, endnu ukendt. Det levende netværk er blevet vores primære kontaktflade til omverdenen. Derfor forventer og behøver både medarbejdere og forbrugere i stadig højere grad fuld adgang til alle deres kommunikationsservices, data og internetoplevelser fra en hvilken som helst af disse enheder. Det kræver et intelligent netværk, som i sig selv rummer og håndterer både indhold og services: Netværket som platform.

Cisco spiller en nøglerolle i udviklingen af netværket som platform. Lige siden en lille gruppe computerteknikere fra Stanford Universitet i 1984 grundlagde Cisco, er virksomhedens ingeniører gået forrest i udviklingen af netværksteknologi baseret på internetprotokollen (IP). I dag arbejder mere end 63.000 Cisco-ansatte på verdensplan med at udvikle nye netværksprodukter og -løsninger til det levende netværk, og alene i finansåret 2006 investerede Cisco mere end fire milliarder US-dollars i forskning og udvikling.

Det er investeringer, som betaler sig. Under ledelse af CEO John Chambers skabte Ciscos dedikerede medarbejdere i finansåret 2007 en omsætning på hele 34,9 milliarder US-dollars. Et resultat, der tillige er resultat af en række strategiske opkøb, som Cisco har foretaget i perioden 2003-07:

Linksys tager Cisco med hjem

Cisco udvidede i juni 2003 sit forretningsområde til også at omfatte det hurtigt voksende marked for netværk til privatforbrugeren. Det skete med etableringen af Ciscos Linksys division. Med mere end 70 produkter har Linksys markedets største netværksportefølje til hjemmet og den lille virksomhed.

Etablering af et lokalnetværk giver familien eller den lille virksomhed det maksimale udbytte af deres internetforbindelse. For med et lokalnetværk bliver det muligt at dele forbindelsen mellem flere brugere på samme tid. Og kombinationen af Ciscos netværksekspertise og Linksys' brugervenlighed gør det nemt at etablere netværk af høj kvalitet.

Nye mediemuligheder med NGN

I februar 2006 opkøbte Cisco virksomheden Scientific Atlanta, en af verdens førende leverandører af set-top bokse til tv'et, video-distributionsnetværk og integrerede videosystemer. I kraft af opkøbet kan Cisco nu tilbyde serviceudbydere en totalløsning, der giver privatforbrugeren adgang til "quadruple play": internetadgang, telefoni, tv og video on demand samt mobiltelefoni, alt sammen over ét og samme IP-netværk.

Ciscos IP Next Generation Network-arkitektur (NGN) giver således serviceudbydere en åben platform, på hvilken de kan bygge en bred vifte af integrerede medietjenester og dermed tilbyde slutbrugeren andet og meget mere end digital video/IP-tv.

Bedre samarbejde med Cisco WebEx

I maj 2007 rekvirerede Cisco softwarevirksomheden WebEx, en førende leverandør af netværksbaserede samarbejdsværktøjer til erhvervslivet. WebEx's kerneforretning består i teknologier og tjenester, der gør det muligt for virksomheder at mødes via internettet til både real-time og asynkrone data-konferencer samt dele webbaserede dokumenter og arbejdsgrupper. Løsninger, der øger både produktivitet, præstationer og effektivitet i organisationer af alle størrelser. WebEx har bygget sin succes på en abonnement-baseret servicestrategi, og Cisco sigter på at fastholde denne forretningsmodel fremover.

Cisco i Danmark

I Danmark har Cisco hovedkontor i København og en lokalafdeling i Århus. Herfra sørger en professionel stab på 75 medarbejdere for Ciscos danske kunder. I Danmark leverer Cisco netværksudstyr og services til både offentlige myndigheder, teleselskaber, bredbåndsudbydere og private virksomheder i alle størrelser - som oftest formidlet gennem det danske forhandler- og distributørnetværk. Cisco Danmark, der til daglig ledes af adm. direktør Niels Münster-Hansen, blev i 2007 udnævnt som Danmarks næstbedste it-arbejdsplads.


Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del


Få info fra Cisco