Kære forhandler,
Det er med stor fornøjelse, vi introducerer dette første nyhedsbrev til danske netværksforhandlere. Her vil vi gerne præsentere nogle af de tanker, vi gør os med hensyn til markedsudvikling, eksisterende og nye programmer, nye tiltag m.v.
De første spørgsmål, der melder sig, er: Hvor er det interessant for forhandleren at lægge sin tid og ressourcer? I Cisco findes der en bred vifte af interessante områder med vækstmuligheder. Switching, Routing, Content, IPC, WIFI, Datacenter, VideoConference osv.
Interessen for et område afhænger af den enkelte partners strategi og kompetencer. Personligt mener jeg, at den største vækst i markedet for små og mellemstore virksomheder udfolder sig inden for disse to områder:
- IP Communication (IP Telefoni samt applikationer)
- Sikkerhed (Firewall, remote access, Intrusion Detection, CSA)
Det er to meget store områder med stort vækstpotentiale - og der er tale om en lang række forskellige produkter, som alle kræver kompetence og erfaring at installere og servicere.
Ciscos løsninger kombineret med muligheden for integration til applikationer skaber et stort markedspotentiale. Dette gælder eksempelvis applicationer som voice mail, call center, instant messaging, CRM og økonomi applicationer osv.
Dette markedspotentiale accelereres ved integrationen af virksomhedens telefoniløsning i infrastrukturen - samt opgradering af de eksisterende sikkerhedsløsninger til eksempelvis Cisco ASA eller CSA agent og den løbende vedligeholdelse.
Tendensen viser, at ikke bare de største virksomheder, men også mindre og mellemstore virksomheder i højere grad efterspørger en homogen infrastruktur. Kravene til netværk og sikkerhed øges konstant. Ciscos budskab om fordelene ved et homogent netværk med integreret telefoni, applikationer, sikkerhed og infrastruktur står derfor stærkere end nogensinde.
Cisco fører fortsat an i udviklingen af fremtidens infrastruktur, hvor flere og flere virksomheder overgår fra en traditionel PBX-infrastruktur til en homogen IP-baseret platform, der skaber nye muligheder og sikrer tilfredse kunder.
Vi ser frem til et fortsat spændende samarbejde med alle vores gode partnere!
Peter Klint, Partner chef
Cisco Systems, Danmark