De 3 teknisk hurtige

 

Cisco Broadband in the News

Hurtigt besvarende tekniker: Hans Donnerborg
Interviewer: Mikkel Elvej

Denne omgang af 'De 3 teknisk hurtige' handler om tilføjelsen af Cisco Secure Services Client i vores wireless-portefølje.

Mikkel: Hej Hans, tak fordi du tager dig tid til at svare på 'De 3 teknisk hurtige' med så kort varsel. Som du ved, er planen, at vi skal snakke lidt wireless igen i denne måned.

Hans: Det er helt i orden, jeg glæder mig.

Mikkel: Cisco Secure Services Client er nu en del af wireless-porteføljen – hvad skal der helt konkret til, hvis man vil udnytte den opdatering?

Hans: Det er ganske ligetil. Der skal installeres et stykke software på klienterne, og dette gøres typisk via et softwaredistributionssystem, så det kan næsten ikke blive nemmere. Softwaren giver en brugervenlig grænseflade til opsætningen af adgang til diverse trådløse netværk.

En administrator kan dog fra centralt hold styre, hvilke profiler der skal være, og hvilke profiler brugeren må anvende.

Mikkel: Ok, det er jo til at overskue. Så det vil sige, at en administrator centralt kan styre al adgang til netværket - også trådløs adgang?

Hans: Ja, en af de helt store fordele ved at bruge et sådan stykke software er, at man centralt kan styre, hvilke trådløse netværk brugerne kan tilgå, og hvorledes brugerne valideres mod disse.

Virksomheder kan så iværksætte en 802.1X-sikkerhedsstrategi, hvor de forskellige slutenheder aktivt er en del af det yderste forsvar i kablede og trådløse netværk. Administratorer kan opretholde en identitetsbaseret adgangskontrol. Og de kan på én gang styre rettigheder og sikkerhedskravene til klienterne og på den måde beskytte netværket.

Mikkel: Og hvad med brugerne? Skal de på et mindre højskoleophold for at lære at begå sig under Cisco Secure Services Client?

Hans: Nix. Noget af det bedste, man opnår med CSSC, er en ensartet tilgang til styring af adgangen til sit kablede og sit trådløse netværk. Brugerne skal derfor ikke trænes i at håndtere forskellige situationer, men kan koncentrere sig om deres arbejde.

Mikkel: Det vil alle være glade for at høre, er jeg sikker på. Atter en gang tak for din tid, Hans.

Hans: Det var så lidt, Mikkel.