Torsdag 13 Juli 2006 - Gartner's Magic Quadrant

 

Vi er stolte af at kunne meddele, at Cisco er blevet placeret i "Leaders quadrant" i Gartners 'Magic Quadrant of Unified Communications', som blev offentliggjort i juni 2006 af markedsanalysevirksomheden Gartner Inc., og som redigeredes af Bern Elliot, Steve Blood og Drew Kraus. Artiklen placerer leverandører i en af fire kvadranter på grundlag af virksomhedernes vision og evne til at leve op til visionen. De fire kvadranter er Leaders, Challengers, Visionary og Niche Players.

Ciscos Unified Communications-system med stemme- og IP-kommunikationsprodukter og -applikationer gør det muligt for virksomheder at kommunikere mere effektivt, hvilket betyder, at de kan strømline forretningsprocesser, finde den rigtige løsning i første forsøg og påvirke top- og bundlinje. Frem for kun at forbinde produkter sørger Ciscos Unified Communications-system for strukturen og oplysningerne, som gør det nemmere for virksomhederne at integrere deres kommunikation med deres forretningsprocesser og dermed sikre, at oplysningerne når hurtigt frem til modtagerne ved hjælp af det mest egnede medium.

Ifølge Gartner klarer leverandører, som er anført i "Leaders quadrant", sig godt i dag, de har en klar vision om, hvilken retning markedet bevæger sig i, og de deltager aktivt i opbygningen af kompetencer for at fastholde deres førerposition på markedet.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at læse hele artiklen her.

Magic Quadrant - ansvarsfraskrivelse

"Magic Quadrant" er ophavsretligt beskyttet i juni 2006 af Gartner Inc. og kopieres med tilladelse. "Magic Quadrant" er en grafisk gengivelse af et marked i og for et specifikt tidsrum. Den illustrerer Gartners analyse af, hvordan bestemte leverandører opfylder kriterier for det pågældende marked i forhold til markedskriterierne defineret af Gartner. Gartner godkender ikke nogen leverandør, noget produkt eller nogen tjeneste illustreret i "Magic Quadrant" og råder ikke teknologibrugere til kun at vælge de leverandører, der er placeret i "Leaders" quadrant. "Magic Quadrant" har udelukkende til formål at tjene som et forskningsredskab og er ikke tænkt som en specifik vejledning i at foretage sig noget bestemt. Gartner fraskriver sig alle garantier, udtrykkelige eller stiltiende, herunder alle garantier om salgsbarhed eller egnethed til et bestemt formål.