De 3 teknisk hurtige
Det er med stor fornøjelse, at jeg kan introducere en teknisk spalte i det nye forhandlerbrev. Under konceptet 'De 3 teknisk hurtige' vil tre tekniske ressourcer fra Cisco Danmark besvare 3 spørgsmål inden for deres teknologiske speciale. Fokus er på løsninger målrettet små og mellemstore virksomheder inden for teknologierne routing & switching, IP-kommunikation, sikkerhed og wireless. I denne første spalte vil Jacob Top Møller besvare de '3 teknisk hurtige' vedrørende Cisco's IP-telefoni-løsning 'Unified Call Manager Express'. God hurtig læsning.
Ketil Johansen, Teknisk chef, Cisco Systems, Danmark.
De 3 teknisk hurtige på Unified Call Manager Express
Interviewer: Simon Bech Pedersen
Hurtigt besvarende tekniker: Jacob Top Møller
Nye, spændende features
Simon: 'Okay, Jacob, lynhurtigt! Vi har fornyligt lanceret version 4.0 af Cisco's Unified Call Manager Express. Kort fortalt, hvilke features vil du specielt fremhæve ift. tidligere versioner?'
Jacob: 'Løsningen er stadigt baseret ...'
Simon: 'Kort og lynhurtigt!'
Jacob: 'Jamen ...'
Simon 'Tjep!'
Jacob: 'Ekstremt nemt konfigureret peer-to-peer video-telefoni, en forbedret Unity Express, der gør det muligt at administrere voicemails via telefonens display. Nu er det simpelthen muligt at modtage voicemails som lydfiler i eksempelvis sin outlook. Løsningen er desuden blev væsentligt bedre til at håndtere mobile medarbejdere og små remote lokationer med 4-5 telefoner. Med hensyn til mobile medarbejdere supporterer version 4.0 Cisco's softphone 'IPcommunicator'.
Teknisk skaleret til små og mellemstore virksomheder
Simon: Jacob, igen hurtigt! Hvordan er løsningen teknisk skaleret til små og mellemstore virksomheder?
Jacob: Telefoni-løsningen residerer i flashen på en ISR-router. For det første kræver løsningen ikke en server platform. For det andet kan ISR routeren udstyres med wireless-funktionalitet, den har IOS-baseret firewall, Intrustion Protection System-faciliteter, samt VPN til support af mobile medarbejdere og mindre afdelingskontorer. Løsningen supporterer op til 240 telefoner. Voicemail funktionaliteten 'Unity Express' installeres som et modul i ISR routeren. Som du kan høre, Simon, er det ekstremt simpelt!
IP-baseret telefoniløsning kontra traditionel PBX
Simon: Okay, Jacob, hvordan differentierer administrationen af en IP-baseret telefoniløsning sig fra traditionelle PBX'ere?
Jacob: Da telefonien nu er en del af datanetværket, så er den største forskel, at der nu kun er ét system, der skal administreres. Adminstrationen af Call Manager Express-løsningen sker via en webbrowser, og den daglige drift kan desuden opretholdes uden, at man overhovedet behøver røre IOS'en. Derfor er det ingen sag at oprette nye brugere, flytte dem og ændre på opsætningen osv. uden at eksterne teknikere skal tilkaldes. Den enkelte bruger kan også let ændre i sin egen konfiguration ved hjælp af sit eget webinterface til telefoni og voicemail.
Simon: 'okay!'
Jacob: 'Og så...'
Simon: 'Nixen! Din tid er gået, mester. Tak for de 3 teknisk hurtige!'
Jacob: 'Det var så lidt, Simon.'