Har du en konto?

  •   Tilpasset indhold
  •   Dine produkter og support

Brug for en konto?

Opret en konto

Følg med din egen vækst

Mulighed for teknisk vækst til små og mellemstore virksomheder. Skab mobil teknologi, og optimer datasikkerheden og dermed små og mellemstore virksomheders kundeengagement.

Der er ingen vej udenom. Hvis du vil skabe vækst for din virksomhed, skal din teknologi kunne følge med. Den har faktisk også indflydelse på, hvor godt du kan implementere vækststrategier, hvor godt du kan udnytte nye muligheder, og hvor langt du kan nå med disse. Integration af dine øgede krav til teknologi i dine planer for virksomhedsvækst giver dig et forspring, fordi du har et system, som er klar til at håndtere de nye krav i virksomheden.

Sådan gør du din virksomhed mobil

I disse tider er mobilitet altafgørende. Personalet sidder ikke længere ved skrivebordet, og det samme gælder dine kunder. Med den rette teknologi får dit personale den nødvendige fleksibilitet, så de kan løse opgaven på stedet uden at skulle tage tilbage til kontoret for at besvare kundernes henvendelser, beregne deres data eller udgive indhold. Med trådløse adgangspunkter i din virksomhed kan du også give dine kunder internetadgang, hvilket er godt for servicebrancher, forretninger og hoteller.

Opgrader dit datacenter

Det handler selvfølgelig ikke kun om mobilitet. Dit datacenter eller dit servernetværk skal klare det meste af arbejdet i forbindelse med de nye krav. Forberedelsen til den større mængde arbejde vil hurtigt betale sig, når du implementerer nye tjenester. Overvej, hvilke krav du vil stille til dit netværk: mere trafik, beregning af data og nye programmer? Har du brug for mere processorkraft? Mere lagerplads? Nogle af de nye datacentre kan skaleres op eller ned, alt efter behov, hvilket giver mere fleksibilitet til at imødekomme medarbejdernes og kundernes behov.

Få mest muligt ud af dine data med analyse

En virksomhed i vækst indsamler flere data. Få det bedste ud af situationen ved at vælge de rigtige analyseværktøjer, så du kan træffe bedre beslutninger, når det er nødvendigt.

Overvej cloud

Overvej at flytte dine programmer til skyen, hvor opgraderinger og programrettelser administreres for dig. Mange virksomheder har også deres data i skyen, fordi backupprocessen er strømlinet.

Beskyt dine nye aktiver

Det vigtigste er, at du ikke glemmer sikkerheden. Efterhånden som virksomheder vokser, bliver de mere oplagte mål for cyberkriminelle. Dine øgede sikkerhedskrav skal fra starten ruste dit system bedre mod angreb. Hvis du gør øgede sikkerhedsforanstaltninger til en del af dine vækstplaner, oplever du ikke uventede udgifter, nedetid og pinlige sikkerhedsbrud, der i den grad kan skade dit omdømme.

Næste trin

Hvad betyder dette for dig? Først skal du vurdere din nuværende situation. Hvor meget vil dit nuværende system give dig mulighed for at vokse? Hvis du ikke ved det, kan du få gode råd. Overvej, hvad du vil gøre, og hvad du vil tilbyde dit personale og dine kunder. Din strategiske planlægning og dine forretningsmål skal give dig en god fornemmelse af, hvad din netværksinfrastruktur skal kunne levere. Det bedste er at overveje de to ting samtidig, så dine fremtidsplaner bliver til virkelighed.

Tilmeld dig nyheder på e-mail for at holde dig opdateret med rådgivning, tilbud og kampagner til små og mellemstore virksomheder.