Guest

To ud af tre virksomheder: Vores netværk er ikke klar til digitalisering

Virksomheders netværk er udfordret af ny teknologi. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af IDC på vegne af Cisco har 64 pct. af internationale virksomheder netværk, der ikke understøtter den digitale omstilling. 45 pct. planlægger at opruste deres netværk inden for de næste to år. Cisco, der er en af verdens førende netværksleverandører, lancerer nu teknologi, der skal hjælpe udviklingen på vej.

Tidligere var et godt netværk lig med hurtige og pålidelige forbindelser. Men i dag kræver virksomheder langt mere af deres netværk, der også skal kunne modstå avancerede cyber-angreb samt understøtte medarbejdernes mobile enheder, IoT-enheder og cloud-applikationer.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af det internationale analyseinstitut IDC (International Data Corporation) for Cisco er mange virksomheder udfordret af deres eksisterende netværk. I undersøgelsen fremgår det, at to ud af tre af virksomheder (64 pct.) har netværk, der ikke understøtter den digitale omstilling, og at 45 pct. vil opruste deres netværk inden for de næste 24 måneder.

”Vi står midt i en global transformation, hvor stort set alt får en digital snitflade. Det stiller helt nye krav til virksomhedernes infrastruktur. Netværk udvikler sig fra at være hardware-fokuseret og typisk driftstungt og manuelt håndteret af medarbejdere til i stedet at være intelligent, automatiseret og software-baseret, for at kunne tilpasse sig den nye virkelighed,” siger Henrik Stær, der er teknisk chef i Cisco.

Cisco opruster på netværksfronten   

Cisco har netop løftet sløret for to nye udvidelser til deres Cisco Digital Network Architecture (DNA), her med fokus på virtualisering og sikkerhed.

Den ene lancering er Cisco Enterprise Network Compute System (ENCS 5400 Series), der giver kunderne mulighed for at virtualisere services som fx routing, sikkerhed og WAN-optimering på denne platform. Det betyder, at virksomheders netværk nu kan fungere som en fleksibel samlet enhed, selvom medarbejderne er spredt over hele kloden.

Henrik Stær uddyber:

”Som virksomhed kan man ikke gennemføre en digital transformation med et traditionelt netværk. I en verden med smartphones og IoT er man nødt til at frakoble hardware og software. Det er en udvikling, Cisco selv er ved at gennemgå, og nu tilbyder vi markedet muligheden for at udnytte det store potentiale, der er i et rent softwaredefineret netværk.”

Derudover styrker Cisco også sikkerheden på DNA-platformen med Identity Services Engine (ISE) 2.2, der giver kunderne bedre mulighed for at segmentere netværket samt tidligt opdage trusler imod netværket, takket være en mere detaljeret indsigt og analyse af trafik på tværs af alle enheder, herunder medarbejdernes smartphones og laptops.

Læs mere om Cisco Digital Network Architecture og Cisco Identity Services Engine (ISE) 2.2 her.

Lad os hjælpe dig