Udbredelse af bredbåndsinfrastrukturen

I mange landlige dele af Europa er adgangen til bredbåndsinfrastrukturer vanskeliggjort af de høje omkostninger, der er forbundet med trækning af kabler. Mange regeringer er ivrige efter at udvide adgangen til højhastighedsnetværk, men de står over for meget høje omkostninger, hvis det skal ske. Men i en nytænkende løsning i Nordvest Spanien - et område, der på mange måder er typisk for problemstillingen - har satellitteknologi kombineret med Ciscos trådløse netværksløsninger givet bredbåndsadgang til en befolkning, der ellers måtte have ventet i mange år, før de kunne opnå fordelene af en højhastighedsinternetforbindelse.

Det er en utrolig stor teknologisk udfordring at kombinere satellitteknologier og trådløse teknologier, men nu bliver bredbåndsadgang overført via satellit til en antenne, der videresender signalet gennem Ciscos Aironet 350-løsning til flere forskellige destinationer i nærområdet. Bredbåndsforbindelse er nu tilgængelig for lokale myndigheder, biblioteker, hospitaler og skoler. Med tiden vil adgangen blive udvidet til også at dække små virksomheder og beboere i området.

Sammenkobling af lokalt demokrati i Schweiz

Administrationen i Canton of Vaud i Schweiz har 25.000 ansatte i 52 forskellige afdelinger på 450 kontorer. Administrationen ønskede at indføre et nyt kommunikationssystem, der kunne koble medarbejderne sammen og danne grundlaget for mere effektive arbejdsgange samt automatisering af de mange rutineopgaver. Ciscos IP-telefoniløsning blev valgt som den ideelle platform.

Løsningen viste én af sine største fordele, da parlamentsbygningen i hjertet af Lausanne desværre nedbrændte i maj 2002. Medarbejdere, hvis kontorer lå i bygningen, måtte genhuses og deres kommunikationsmuligheder genetableres så hurtigt som muligt. Modsat traditionelt PABC-udstyr, der ville have taget flere uger at sætte op, betød brugen af IP-telefoni, at al kommunikation var oppe at køre efter blot to dage.

Surrey County Council - reaktion på vælgernes krav

De lokale myndigheder i Surrey County Council betjener én af de mest velstående befolkningsgrupper i Storbritannien. Internettet bliver brugt meget, og de lokale borgere forventer, at mange af deres gøremål kan foregå online.

Surreys telefoni- og computernetværk var opsplittet på mange forskellige placeringer. I stedet for at forsøge at stykke alle disse dele sammen, besluttede repræsentantskabet sig for at opdatere byens teknologi og gå over til en løsning, der kunne håndtere telefoni og data på ét enkelt netværk. Ved brug af IP-telefoni fra Cisco kan de ansatte opnå fordelene ved Cisco AVVIDs integrerede beskedsystem, der giver dem mulighed for at modtage fax- og telefonbeskeder samt e-mails i én indbakke. Desuden betyder IP-telefoni, at de ansatte kan arbejde på forskellige lokaliteter, men stadig kontaktes via det samme telefonnummer. Dette gør serviceydelserne meget nemmere tilgængelige for borgerne.

Hillingdon - har lagt sig i spidsen i London

Hillingdon Borough Council er den næststørste bykommune i London-området. Bykommunen er hjemstavn for en kvart million mennesker med mange forskellige etniske baggrunde. Hillingdon har været modig i sin tilgang til levering af avancerede serviceydelser til sine borgere og høster nu belønningen i form af en større tilfredshed og højere effektivitet. Et eksempel på Hillingdons succes er investeringen i et web-baseret kontaktcenter, der tager sig af miljøspørgsmål. Brugere kan rapportere miljøsager til et opkaldscenter med integreret telefoni, web og e-mail. Trafikken til opkaldscentret er steget kraftigt, siden det gik i luften i oktober 2002, men tilfredsheden blandt borgerne er steget samtidigt. Fra 30% før opstarten til 90% i dag. Der er planer om at flytte andre serviceydelser, som f.eks. planlægning, over på samme løsning.