Cisco Medical-Grade Network-løsningen

For at imødegå udfordringerne ved en konstant udvikling inden for deres område, kliniske forhindringer og forskellige regulativer, implementerer organisationer inden for sundhedssektoren hele tiden nye teknologier. Forstyrrelser er frustrerende inden for alle forretningsområder og resulterer ofte i unødvendige udgifter og en lavere produktivitet. Men inden for sundhedssektoren kan forstyrrelser ofte betyde forskellen mellem liv og død. Cisco Medical-Grade Network-løsningen fokuserer på at opretholde oppetiden døgnet rundt og beskytte sig selv imod faktorer, der kan true netværkets stabilitet. Desuden optimerer Cisco Medical-Grade Network-løsningen ikke kun tilgængeligheden og stabiliteten ved de forskellige applikationer og enheder tilknyttet infrastrukturen, løsningen sørger også for, at personalet i huset - og de ansatte, der arbejder hjemmefra - er i forbindelse med dem.

Ved at levere en omfattende, integreret infrastruktur med tjenester, der sørger for at håndtere vigtige tidsfølsomme applikationer på en sikker måde, er Cisco Medical-Grade Network-løsningen ikke blot en løsning, der passer til sundhedssektoren, den er hele branchens målestok. Ved at være omfattende og konvergeret er Cisco Medical-Grade Network-løsningen fleksibel, sikker og har en god reaktionsevne. Den sørger for en stabil og konstant kørende infrastruktur, der forbinder personale og ansatte med hinanden - både indenfor og udenfor hospitalets fire vægge.

Acrobat PDF File Læs mere (PDF - 67KB)

En rygrad baseret på e-health

E-health-aktiviteter som f.eks. transmission af et røntgenbillede fra et hospital til en specialist, der er placeret på en anden lokalitet, kan bruge en stor mængde båndbredde. Ligegyldig hvilken form for service, sundhedssektoren ønsker at yde, er det en kæmpe fordel at benytte sig af et alment IP-netværk, delt mellem flere forskellige institutioner. Med det rette fundament på plads kan nye applikationer opstartes hurtigt og drives for minimale omkostninger, da kommunikationsfaciliteterne er delt mellem flere. Eksempelvis har Cisco hjulpet til med opbyggelsen af Nord-norsk Health Net, der er skabt ud fra de tre nordligste hovedregioner i Norge. Netværket leverer et højhastigheds-, sikkert netværk til 12 hospitaler, og giver mulighed for elektronisk udveksling af data samt en sikker 2MB- eller ISDN-forbindelse til 70 praktiserende læger. Hver enkelt læge har en Cisco PIX501 firewall til at håndtere sikkerheden. NH tilbyder i dag en række af telemedicintjenester mellem læger, specialister og hospitaler.

Ciscos teknologier blev ligeledes brugt til verdens første hospital-til-hospital telerobotik-assisterede operation. Kirurger ved St. Joseph's Healthcare i Ontaria i Canada opererede en patient, der var 400 km væk, ved hjælp af en specialdesignet trearmet robot. Det blev muliggjort ved brug af Bell Canadas nationale IP-backbone, der benytter sig af Ciscos Multiprotocol Label Switching-teknologi (MPLS) til at muliggøre private IP-netværk (eller Virtual Private Networks) ud fra Bells nationale IP-backbone-infrastruktur.

IP-telefoni

IP-telefoni giver muligheden for at sende data, telefoni og video over en enkelt netværksinfrastruktur. Ved at transportere telefoni som højt prioriteret data på højhastigheds IP-netværk, kan IP-telefoni give nye spændende muligheder og væsentlige besparelser via den almindelige telefoniteknologi. Det giver de ansatte adgang til nye produktivitetsforøgende tjenester såsom integrerede beskedsystemer og voicemail, visning af adressekartoteker og web-tjenester direkte på telefonerne samt fleksibiliteten ved at kunne arbejde ved alle telefoner og tage deres personlige opsætning med sig. Cisco har sammen med HP Services hjulpet York Health Services Trust (YHST), et førende hospital i Storbritannien, med at integrere deres omfattende telefoni-, video- og datanetværk i ét samlet system, der giver maksimal ydelse, pålidelighed og omkostningseffektivitet.

Fjern-diagnosticering eller telemedicin

En anden måde at udnytte ressourcer bedre på er ved at give praktiserende læger og andre generalister adgang til ekspertise andre steder fra. Et eksempel: En patient er taget på skadestuen på et regionalt hospital med et særligt kompliceret knoglebrud. Hospitalet kan konsultere et center med speciale i knoglebrud og overføre alle de nødvendige billeder, røntgenbilleder og information via internettet og få en diagnose samt et forslag til behandling, mens patienten stadig opholder sig på skadestuen. Branchen er villig til at samle al deres viden og ekspertise, og teknologien til at gøre det eksisterer allerede. Det, der mangler, er en netværksinfrastruktur med høj kapacitet, der kan få det til at ske. Internettet kan også gøre det muligt for patienter, der er blevet opereret, at tilbringe en stor del af deres restitutionsperiode i hjemmet i stedet for på et hospital. Information om patientens helbredsstatus kan deles via internettet mellem patienten, læger og plejepersonale, så en passende opfølgning kan sikres.

Det trådløse hospital

Det er blevet klart for sundhedsvæsenet, at de kan bruge praktiserende læger, kirurger og specialister mere effektivt, hvis de kan gøres helt og aldeles mobile. En læge på farten kan tilkaldes, men for at gøre dem ligeså produktive væk fra konsultationsrummet som i det, skal de have hurtig adgang til alle relevante data. Som eksempel; en overlæge, der er i gang med sin runde, har øjeblikkelig adgang til patientjournaler såvel som medicinalvarer til e-recepter. Det kan bruges som værktøj til at tale med patienter og forklare dem deres situation eller til at lagre røntgenbilleder, ECG-diagrammer og så videre.

E-learning i sundhedssektoren

Online indlæringsmetoder kan sprede relevant information om sundhedssektoren både til professionelle og til offentligheden. Læger og sygeplejersker kan modtage opdateringer om et specifikt område eller blive påmindet om den korrekte anvendelse af særligt udstyr på en håndholdt computer via et kablet eller et trådløst netværk. Desuden kan læger og sygeplejersker under uddannelse lære om vanskelige procedurer ved at se mere erfarne kollegaer udføre dem i operationsstuer over internettet uden selv at være fysisk tilstede.