En befolkning, der bliver stadig ældre, er en stor belastning for sundhedssektorens ressourcer. I takt med at dem, der blev født under Europas baby booms - i 1950'erne og de tidlige 1960'ere - bliver pensionister, forventes det, at udgifterne vil eskalere. Som med andre offentlige ydelser underlægges budgetterne begrænsninger. Der er derfor lagt pres på regeringer og sundhedssektorer for at investere i løsninger, der forbedrer produktiviteten og effektiviteten samt nedbringer udgifterne og samtidig skaber en bedre sundhedssektor, der dækker et stigende antal personer.

Integreret patientpleje

Nutidens sundhedssektor ønsker at give patienterne en konsistent pleje gennem hele deres liv. Målet er at opnå det, man kalder for 'integreret patientpleje', hvor alle dele af patientplejen er bundet sammen - fra patientens egen læge til specialisterne. Dette betyder, at de forskellige afdelinger fra forskellige institutioner skal forbindes, så der er adgang til patientjournalerne gennem hele forløbet. Udfordringen er, at alle de enkelte områder har deres egne måder at arbejde på og deres egne systemer og procedurer til administration af information.

Reducering af omkostninger

Regeringer i Europa bruger omkring 8 procent af deres BNP på at give deres borgere en sundhedssektor. Patienter lever længere og har større forventninger til den sundhedspleje, de bør få. De fleste landes sundhedssektorer ligger under for et pres om at nedbringe administrationsomkostningerne og omdirigere besparelserne til diagnosticering, terapi og forebyggelse. Samtidig er personalet måske imod indførelsen af nye online procedurer, der kan lette administrationsbyrden, af frygt for, at de vil være forstyrrende. Og både sundhedsvæsnet og patienterne er måske bekymrede for, at man ved at gøre flere procedurer elektroniske - især patientjournaler - øger risikoen for huller omkring patienternes fortrolighed og omkring datasikkerheden.

Patienter, der netop er blevet opereret, skal overvåges grundigt for at sikre, at de kommer sig, og for at forhindre komplikationer på grund af operationen. Ofte klares dette ved et langvarigt hospitalsophold. At beholde en patient i en hospitalsseng er dyrt, og der er et behov for at frigive senge til patienter, der venter på en operation.

Hold de ansattes færdigheder ajour

En af de største udfordringer, som sundhedssektoren står over for, er at sikre, at de ansatte i sundhedssektorens hele tiden er opdaterede i forhold til udviklingen inden for klinisk information, procedurer, fremgangsmåder og forskning. Stadigt mere vidende patienter, som forventer at spille en meget mere aktiv rolle i valget af deres behandling, og som er i stand til at deltage i en mere velinformeret dialog med deres behandlere, gør udfordringen endnu større.