Lære at leve med omkostningspres

Investeringer i e-learning er allerede fremskredne i mange lande. I Europa har mange regeringer brugt betydelige summer på at opbygge muligheder for e-learning og sikre sig, at alle skoler har adgang til internettet.

Omkostninger er en væsentlig barriere for udvidelsen af adgang til uddannelse. At bygge nye skoler og uddanne og ansætte flere undervisere er muligheder, som mange uddannelsesmyndigheder ikke har, i et miljø, der byder på strenge kontrolforanstaltninger for omkostninger og budgetter.

Ikke desto mindre er skoler, gymnasier og universiteter under pres i forhold til at skulle opnå højere og højere niveauer med kun en lille eller slet ingen tilsvarende stigning i deres budgetter. Eksempelvis har de fleste lande behov for at forberede deres indbyggere på en fremtid, hvor it-færdigheder er altafgørende og uddannelsen i disse er derfor vitale.

En hurtigere, mere omfattende adgang til online ressourcer

Typen af indhold, der kan bruges i e-learning, bestemmer i høj grad den samlede succes ved brugen af internettet i uddannelsen. De steder, hvor adgangen til internettet er begrænset til en langsom opkaldsforbindelse, er det meget sandsynligt, at kvaliteten af e-learning-oplevelsen vil være betydelig mindre. Dilemmaet, som skoler og universiteter står i, er at sikre sig, at enhver investering i netværksteknologi kan opgraderes og udvides, så den følger med væksten i brugen af medier, som eksempelvis video-on-demand. Det er sandsynligt, at trådløse netværk, der kan udvides efter behov, bliver et hovedelement for uddannelsesinstitutioners udbud af netværk.

Udarbejd bedre indhold

Hvor, hvordan og af hvem indholdet udarbejdes er endnu en udfordring for uddannelsesinstitutioner. Mange af de store forlag producerer også undervisningsmaterialer, men der er også andre udbydere af materialer - og nye måder at skabe dem på - og det er en del af den ægte begejstring bag e-learning.

De muligheder for samarbejde, som internettet tilbyder, fjerner begrænsninger som tid og sted. Virtuelle laboratorier med forskere fra hele verden, der arbejder sammen over internettet, er kun et eksempel på disse muligheder. Men for at gribe mulighederne må underviserne have de rette værktøjer til rådighed. Det betyder, at man skal uddanne undervisere til at udnytte den teknologi, de har til rådighed, fuldt ud og flytte dem væk fra kun at videregive information og i stedet få dem til at hjælpe andre med at skabe deres egne informationsressourcer