Arkiv 2012

Amerikanske virksomheder slår danske på BYOD

95 pct. af amerikanske virksomheder tillader, at medarbejderne bruger deres egen smartphone eller iPad på jobbet, og 84 pct. yder allerede support på medarbejdernes enheder, viser en ny undersøgelse gennemført af it-virksomheden Cisco. Imidlertid vurderer kun 31 pct. af de danske it-chefer, at deres virksomhed i dag er klar til at håndtere den såkaldte Bring Your Own Device-tendens (BYOD).

Amerikanske virksomheder har i allerhøjeste grad accepteret, at medarbejderne bruger deres private yndlingsenhed til også at løse deres arbejdsopgaver. 95 pct af amerikanske virksomheder tillader i dag, at medarbejderne bruger deres egen iPad, smartphone eller anden mobil enhed på jobbet, og 84 pct har allerede oprettet enheder til at supportere brug af egen enhed – også kaldet Bring Your Own Device (BYOD). Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af it-virksomheden Cisco blandt 600 amerikanske virksomhedsledere og it-chefer.

I Danmark er det dog kun 31 pct. af it-cheferne, der vurderer, at deres virksomhed i dag er rustet til, at medarbejderne bruger deres egen iPad eller Android tavle-pc, viser en anden undersøgelse, Cisco Connected World Report, offentliggjort i februar 2012.  

”Danske virksomheder gør det ikke i så høj grad som amerikanske muligt for medarbejderne at arbejde fra deres egen tablet PC. Det er problematisk, når bring your own device-tendsen bliver stadig stærkere, og medarbejderne foretrækker at anvende deres egen enhed, hvor de også har alle deres private apps som fx netbank lige ved hånden,” siger Niels Münster-Hansen, adm. direktør i Cisco Danmark.

Bring your own device er kun begyndelsen

Ifølge Niels Münster-Hansen kan de danske it-chefer og virksomhedsledere med fordel kigge i retning af deres amerikanske kolleger. For tendensen til, at medarbejderne bruger deres egen tavle-PC eller smartphone til alle formål, er kun begyndelsen til en mobil revolution, der vil løfte virksomhedernes produktivitet og ændre hverdagen for medarbejderne.

Cisco har derfor lanceret den såkaldte Unified Workspace-strategi, der skal gøre det muligt for alle medarbejdere at kommunikere med alle kolleger, kunder og samarbejdspartnere på alle kanaler. Samtidig vil medarbejdere i virksomheder med Unified Workspace kunne få adgang til alle ressourcer og filer på netværket, uanset hvor de befinder sig. Eksempelvis har Cisco lanceret WebEx og Jabber-applikationer, der gør det muligt at kommunikere via video på alle enheder.

”Bring your own device og consumerization er blot starten på en revolution, hvor rutiner og vanetænkning bliver erstattet af nye og smartere måder at samarbejde på. 66 pct. af danske it-chefer mener allerede i dag, at medarbejderne bliver mere produktive via deres egen enhed, og 78 pct. af de danske medarbejdere ønsker at arbejde fra deres egen tablet PC. Virksomhederne bør derfor arbejde målrettet med bring your own device,” siger Niels Münster-Hansen.


Om undersøgelsen

Den amerikanske undersøgelse er gennemført blandt 600 amerikanske it- chefer og virksomhedsledere af Cisco Internet Business Group i foråret 2012. Den danske undersøgelse er en del af en europæisk survey med 200 respondenter i hvert land gennemført i efteråret 2011 og offentliggjort i februar 2012.

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del