Syv ud af ti unge ansatte overtræder regelmæssigt virksomhedens it-sikkerhedspolitik, og hver fjerde bliver udsat for identitetstyveri på nettet, inden de fylder 30 år. Det viser seneste udgave af Connected World Report - en global undersøgelse af unges netvaner foretaget af it-virksomheden Cisco.For mange unge er adgang til Facebook, Twitter og andre netjenester vigtigere end deres egen og virksomhedens sikkerhed på nettet. Det viser seneste udgave af Connected World Report, en global undersøgelse af unges netvaner foretaget af it-virksomheden Cisco. 70 pct. af de adspurgte indrømmer således, at de regelmæssigt overtræder virksomhedens it-sikkerhedspolitik for at få adgang til information eller tjenester på nettet. Som resultat af den usikre it-adfærd oplever hver fjerde unge medarbejder identitetstyveri på nettet inden sin 30 års fødselsdag, fastslår Connected World Report. Og det er ikke kun de unges egen sikkerhed, der kommer i skudlinjen, da 61 pct. af de unge ansatte ikke mener, at de er ansvarlige for at beskytte virksomhedens fortrolige data. "Virksomhederne står over for en gigantisk sikkerhedsudfordring i form af en ny generation af unge medarbejdere, der ikke bekymrer sig det fjerneste om it-sikkerhed, og som samtidig forventer adgang til forretningskritiske netværk fra deres egen tablet PC eller smartphone," siger Niels Münster-Hansen, administrerende direktør i Cisco Danmark. De unge forlanger nye sikkerhedspolitikker Om undersøgelsen |