Om Cisco

Cisco leverer ny cloudplatform til LinkedIn

Cisco introducerer CloudVerse-platformen, der gør det nemmere for virksomheder at udvikle skræddersyede cloudløsninger og at integrere offentlige og private skyer. Fujitsu og LinkedIn har allerede taget de første skridt med CloudVerse, som de to virksomheder vil bruge til at udbyde mere avancerede applikationer over alt og fra alle typer enheder.


Ciscos nye CloudVerse-platform giver virksomheder som Fujitsu og LinkedIn nye muligheder for at udvikle og levere deres services til alle typer enheder. CloudVerse-platformen integrerer cloudbaserede datacentre, netværk og applikationer og opfylder dermed et stigende antal virksomheders behov for at opbygge deres egen, skræddersyede cloudløsning.

CloudVerse gør det samtidig mere enkelt at forbinde offentlige organisationers og virksomheders cloudløsninger samt at udvikle nye hybridskyer, der fremmer innovation og produktivitet. Med CloudVerse får virksomhederne således en fleksibel løsning, som de kan anvende til intern infrastruktur eller tilpasse og videresælge.

"Vi leverer vores Fujitsu Cloud Connect Service i samarbejde med Cisco. Servicen gør ansatte i stand til at samarbejde mere effektivt på alle typer enheder i en ensartet brugerflade. Servicen bygger på førende Cisco-teknologier, der leveres on demand," siger Andy Stevenson, direktør i Fujitsus hosting og netværksdivision.

Også det sociale netværk LinkedIn har taget den nye platform til sig:

"Cisco har med CloudVerse hjulpet os med hurtigt at skalere vores næste generations datacenter og opfylde den kraftigt stigende efterspørgsel på vores ydelser. Vores samarbejde med Cisco hjælper os med at opretholde vores stærke brand og reducerer omkostningerne til infrastruktur," siger Sonu Nayyar, driftsansvarlig hos LinkedIn.

Ud over Fujitsu og LinkedIn har blandt andre Xerox, Orange og Telstra implementeret Cisco CloudVerse.

1,6 zettabytes i 2015
CloudVerse samler Ciscos teknologier Unified Datacenter, Cloud Intelligent Network samt Cloud Applications and Services i én arkitektur, der gearer virksomheder til det kommende boom i cloudtrafikken. Ifølge Ciscos globale cloud index vil den cloudrelaterede datatrafik nå op på 1,6 zettabytes i 2015, eller det der svarer til over fire dages HD-video for hver person på jorden.

"Hos Cisco Danmark ser vi en klar tendens til at kunderne efterspørger mere ambitiøse cloudløsninger, de kan videreudvikle efter egne behov eller integrere med andre virksomheders cloudløsninger. I 2014 vil over 50 pct. af datacentrets opgaver ligge i skyen, og derfor mener jeg, at det er en klog strategi at satse på cloudløsninger," siger Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.

Læs mere i denne pressemeddelelse på engelsk

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del