Om Cisco

Unge vil ikke arbejde uden Facebook

Over halvdelen af unge under 30 år vil ikke være på en arbejdsplads, der forbyder adgang til Facebook og andre sociale medier. Samtidig forventer unge mulighed for fjernarbejde, og at de kan medbringe egne it-redskaber som f.eks. iPads på jobbet.


Sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er uundværlige døgnet rundt for langt de fleste unge mennesker. Selv på arbejdet vil unge ikke undvære sociale medier. Over halvdelen (56 pct.) af studerende siger, at de ikke vil arbejde i et firma, der har forbudt brugen af sociale medier. Og hvis de alligevel tager jobbet, vil de unge forsøge at omgå firmaets forbud på området, efter de er blevet ansat. Det viser anden del af undersøgelsen Connected World Report blandt 2.800 unge under 30 år, udført på vegne af it-virksomheden Cisco.

Samtidig mener hele syv ud ti af de unge (70 pct.), at det er unødvendigt at være på kontoret hele tiden:
”De unge forlanger mulighed for at fjernarbejde. De kan simpelthen ikke se behovet for at være fysisk til stede hele tiden og ønsker ikke at se chefen i øjnene mere end højst nødvendigt,” siger Niels Münster-Hansen, administrerende direktør i Cisco Danmark.

Det er ikke kun sociale medier, der skal være tilgængelige både hjemme og på job. De unge vil også selv have mulighed for at bestemme, hvilke it-redskaber de skal bruge på jobbet. Mange unge vil helst bruge deres egne mobile enheder som iPads, Smartphones og bærbare pc’er på jobbet:
”Det er et stort ønske at bruge samme it-redskaber på jobbet, som man bruger derhjemme og på caféen. Vores kunder står netop nu over for at skulle løse de it- og sikkerhedsproblemer, der opstår, når de unge slæber f.eks. iPad’en med på jobbet,” siger Niels Münster-Hansen, som gør opmærksom på, at også rigtig mange ledere ønsker at benytte deres iPad mv. i arbejdstiden.

Facebook vigtigere end løn
Undersøgelsen viser også, at mange unge anser Facebook for vigtigere end løn. To ud af fem unge (42 pct.) vil endda foretrække adgang til sociale medier og øget mobilitet samt mulighed for selv at kunne vælge sine it-redskaber på jobbet frem for et højere lønnet job uden disse muligheder.

”At så mange unge mener, at bl.a. sociale medier er vigtigere end løn, viser, at danske virksomheder, der fastholder et eventuelt forbud imod sociale medier, fjernarbejde og egne it-redskaber i arbejdstiden, vil få rekrutteringsproblemer på længere sigt,” siger Niels Münster-Hansen.

Andre interessante resultater fra undersøgelsen

  • Tre ud af fire unge med fast arbejde benytter flere it-redskaber, eksempelvis en bærbar og smartphone eller flere pc’er. Og en ud af tre bruger mindst tre forskellige enheder på jobbet.

  • Næsten ni ud af ti unge (89 pct.) anser, at det vil være praktisk at have adgang til virksomhedens data og netværk direkte fra deres private computer eller smartphone.

Om undersøgelsen
Connected World Report er gennemført af det uafhængige amerikanske analyseinstitut InsightExpress for Cisco og har spurgt 2.800 unge i alderen 18 til 30 år. Første del af undersøgelsen blev offentliggjort for en måned siden. Sidste del af undersøgelsen kommer i december 2012.

Cisco Connected World Technology Report - Infographic (JPG)

Cisco Connected World Technology Report (PDF)

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del