Om Cisco

Netgroup og Cisco gør skyen gennemsigtig

Netgroup opgraderer nu sine fem datacentre for at kunne lancere rendyrket, danskbaseret Infrastructure as a Service (IaaS). High end netværksudstyr fra Cisco udgør rygraden i løsningen, der vil sætte nye standarder for gennemsigtighed og fleksibilitet i skyen.

 

Click to view Big Image

Vedhæftet: Billede af ASR 9000 setup

Netgroup præsenterer i den kommende tid en cloudløsning, der tager afsæt i Netgroups datacentre i Taastrup og Glostrup. Formålet er at gøre den bagvedliggende, fysiske infrastruktur langt mere gennemsigtig, og Netgroups cloudkunder vil således få størst sikkerhed for, at deres forretningskritiske data behandles med sikkerhedscertificeret udstyr, og at der er kapacitet til at håndtere peaks i ressourceefterspørgslen.

  • Vi gør skyen gennemsigtig og giver cloudinteresserede virksomheder dokumentation for, hvor og hvordan deres forretningskritiske data behandles. Vores datacentre er DS484-compliant, og vi benytter Ciscos high end ASR 9000-routere som rygrad i det kommende IaaS-setup. Med deres kapacitet på 6,4 terabits i sekundet kan vi derfor også garantere, at de nødvendige ressourcer er tilgængelige, når der er behov for det, siger Anders Saaby, teknisk chef i Netgroup A/S.

Reel fleksibilitet i skyen
Fleksibelt er et andet nøgleord for den nye løsning, der indfrier det økonomiske potentiale i cloud computing og giver brugerne fuld kontrol over de virtuelle ressourcer.

  • Målet er at give brugerne mulighed for at oprette virtuelle servere efter behov og udelukkende betale for den kapacitet, de benytter og derved undgå at abonnere på en fast ressourcepool, som det ellers er kutyme i mange cloudløsninger. Virksomhederne vil med den nye løsning kunne implementere fuldblods, danskbaseret IaaS og til fulde drage nytte af fleksibiliteten i cloud computing, siger Anders Saaby.

Øget efterspørgsel
Conscia, der er specialist i Cisco netværksudstyr, har rådgivet Netgroup under opbygningen af det nye IaaS-setup og blandt andet leveret ASR 9000-routerne, der gør det muligt for slutbrugerne at skalere deres infrastruktur fuldstændig efter behov.

  • Med ASR 9000-routerne i datacentret har Netgroup valgt en fremtidssikret platform, der kan skaleres i forhold til de mange kunder, som forventes at ville anvende cloudbaseret service. Det er glædeligt, at en dansk hostingleverandør bygger den slags high end-løsninger på et marked, der vil vokse kraftigt de kommende år, siger administrerende direktør i Conscia, Mogens Bransholm.

Cisco Danmark vurderer også, at markedet for enterprise IaaS-løsninger vil vokse eksplosivt i den kommende tid.

  • Vi har krydset en tærskel, hvor både forretningen og slutbrugerne for alvor efterspørger virtuel infrastruktur, der kan skalere op til kortvarige peaks uden, at brugeren behøver binde sig til en fast, defineret kapacitet, siger Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.

Læs mere om ASR 9000

For yderligere information
Henrik Keller Jensen
Holm Kommunikation A/S
Tlf. 36 92 52 51
hk@holm.dk

 

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del