Lande som Letland og Bulgarien overhaler Danmark på bredbåndskvalitet, viser en ny undersøgelse foretaget i 72 lande på vegne af Cisco. Undersøgelsen bygger på analyser af latency samt up- og download-hastigheder, og selvom Danmark stadig er med i eliten, bliver vi overhalet, især på upload. ”Det er opsigtsvækkende, at mange lande har forbedret bredbåndskvaliteten væsentligt hurtigere end Danmark. Fortsætter denne tendens bør vi tage det alvorligt, idet en stærk it-infrastruktur er en forudsætning for at styrke Danmarks innovations- og konkurrenceevne,” siger Niels Münster-Hansen, administrerende direktør i Cisco Danmark. Ved at sammenholde bredbåndskvaliteten med udbredelsen analyserer BQS også, hvilke lande der samlet set er førende på bredbånd. Danmark har forbedret udbredelsen med 10 procent, men falder alligevel en enkelt plads til nummer 10 i den samlede vurdering, hvilket især skyldes udfordringer på upload. Hvor Danmark fra 2009 til 2010 kun har øget upload-hastigheden fra 3,6 til 4 Mbps, har eksempelvis Letland mere end fordoblet hastigheden fra 4,1 til 9,1 Mbps. Sammenlignet med 2009-udgaven af BQS rykker Danmark dermed ned fra en 5. til en 10. plads på upload. ”Kravene til upload-hastighed vil stige markant i takt med, at nye videoteknologier vinder indpas hos både offentlige og private virksomheder. Hvis Danmark vil være digital frontløber, er det derfor afgørende, at vi sikrer en infrastruktur, der ikke blot giver mulighed for at downloade store datamængder, men i langt højere grad også at producere og distribuere blandt andet HD-video,” siger Niels Münster-Hansen. Nye teknologier ”Vil vi fremadrettet opleve voldsomt øgede krav til upload, når ikke bare virksomheder, men også borgere med HD videostreaming og home telepresence bliver aktive producenter og distributører af videokommunikation,” siger Niels Münster-Hansen. Centrale findings i Broadband Quality Study 2010
Fakta om undersøgelsen Broadband Quality Study er udført af to førende universiteter, Oxford og Oviedo, og analyserer på baggrund af faktorer som up- og download-hastigheder samt latency den faktiske kvalitet af de enkelte landes bredbånd. 2010-udgaven bygger på 65 mio. testkørsler foretaget i 72 lande. Broadband Quality Study opdateres hvert år og er det nye internationale benchmark for bredbåndskvalitet. I forbindelse med undersøgelsen er der i år også udgivet et interaktivt dashboard, hvor udviklingen i de medvirkende lande kan sammenlignes. Download dashboardet HER |