Om Cisco

Borgerservice kører via skærmen


Den 11. maj 2010 fik indbyggerne i Guldborgsund Kommune som de første i Europa adgang til et fjernbetjent borgerservicecenter, hvor man via Cisco TelePresence kan tale direkte med kommunens medarbejdere på tværs af fysisk afstand. Løsningen viser landets øvrige kommuner helt nye perspektiver for at yde borgernær service – selv i sparetider.

Når borgerne træder ind på det nye servicecenter, bliver de mødt af en venlig medarbejder, der hurtigt og effektivt svarer på spørgsmål og løser opgaver. Den eneste forskel fra et almindeligt servicecenter er, at man ikke kan give hånd til hinanden. Så livagtig er oplevelsen, der viser nye muligheder for at kombinere god offentlig service med effektivisering.

”Vi har et stærkt ønske om at yde god og borgernær service, og samtidig er vi nødt til at udnytte vores personaleressourcer bedst muligt. Ved at benytte den nyeste teknologi kan vi samle personalet centralt med de fordele, det giver, og samtidig undgår vi at blive tvunget til at lukke vores mindste borgerservicecentre”, forklarer Guldborgsunds borgmester John Brædder.

Nye perspektiver for kommunerne

Løsningen i Guldborgsund er et eksempel på, hvordan innovativ anvendelse af nye teknologier kan løse det offentliges dilemma: På den ene side ønsker borgerne nærhed. På den anden side vil de betjenes af de mest erfarne eksperter. Med telepresence giver man borgerne personlig betjening i nærheden af deres eget hjem og mulighed for på tværs af store afstande at tale med eksempelvis en lægefaglig specialist.

”Cisco TelePresence virtualiserer en offentlig ansat, så den service, som medarbejderen yder, kan leveres uafhængigt af fysisk placering og derved muliggøre god og effektiv offentlig service tæt på borgerne. Om ganske få år kan denne service endda leveres helt hjem i stuerne i borgernes private hjem. Dette vil revolutionere store dele af den offentlige sektor,” siger Troels Lindenskov, Regional Sales Manager i Cisco Danmark.

Den nye løsning i Guldborgsund er støttet af Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi, der ser store perspektiver for telepresence i offentligt øjemed.

”På de store – og dyre – kommunale serviceområder er der generelt et stort potentiale for at løse opgaverne bedre og hurtigere, hvis vi tør tænke ’ud af boksen’ og tør afprøve nye digitale løsninger. For vi må holde fast i, at nogle arbejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund, selvom vi bliver færre til at løse opgaverne,” siger ABT-fondens formand, Thomas Børner

Spar transporten og skån miljøet

Cisco TelePresence giver med HD-video mulighed for at holde virtuelle møder og meget livagtigt kommunikere på tværs af tidszoner og landegrænser. Der er således også potentiale for at styrke den offentlige sektors samarbejde med udenlandske myndigheder og samtidig reducere både transportomkostninger og miljøbelastninger markant. Det blev blandt andet understreget under COP15 i København, hvor Cisco TelePresence blev stillet til rådighed for deltagerne, og hvor mere end 250 timers møder, heriblandt åbningsmødet, foregik via Cisco TelePresence.

For yderligere information og interviewmuligheder, kontakt venligst:
Henrik Keller Jensen, konsulent, Holm Kommunikation, direkte tlf.: 36 92 52 51 mobil : 26 36 6417, mail: hk@holm.dk

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del