Europa-Kommissionen har pr. 30. marts godkendt Ciscos foreslåede opkøb af TANDBERG, og det amerikanske justitsministeriums antikartel-afdeling har samtidig annonceret, at man ikke vil gøre indsigelser mod overtagelsen set i lyset af de forpligtigelser, Cisco har påtaget sig over for Europa-Kommissionen.
Europa-Kommisionen har i sin afgørelse lagt særlig vægt på Ciscos indsats for at styrke interoperabiliteten mellem Ciscos løsninger inden for videokonferencer og konkurrerende produkter. Cisco har som et vilkår for godkendelsen samtidig forpligtet sig til at udpege en neutral instans, der kan kontrollere, at forpligtigelserne overholdes.
Transaktionen mellem Cisco og TANDBERG gennemgås fortsat i Brasilien, men Europa-Kommissionens og det amerikanske justitsministeriums beslutning udgør den afgørende, officielle godkendelse, inden transaktionen kan afsluttes. Cisco og TANDBERG forventer, at dette sker i løbet af de kommende uger.