Presseinformation & nyheder

Cisco Connected Car fra Cisco Systems viser

Cisco Connected Car fra Cisco Systems viser, hvordan IP-teknologi kan forbedre redningstjenesternes arbejde

Det kan redde menneskeliv, når politipatruljer, ambulancer og brandfolk via IP-teknologi er i konstant kontakt med hospitaler og alarmcentraler.

Når der sker en alvorlig ulykke eller forbrydelse, tæller hvert sekund for de såkaldte ”blå blink”-tjenester. Jo før de når frem, og jo bedre forberedt de er, jo bedre chancer er der for at hjælpe. Derfor har Cisco Systems® udviklet Cisco Connected Car for at vise, hvordan IP-teknologi kan hjælpe beredskab og redningstjenester med at arbejde endnu mere effektivt ved ulykker og kriminalitet.

Cisco Connected Car er en Volvo V70 Stationcar spækket med teknologi. Den er udstyret med en trådløs router fra Cisco 3200-serien, der kan give bilen konstant og sikker forbindelse til internettet via trådløse netværk (WLAN) eller mobilnetværk. Det betyder, at Cisco Connected Car kan være ”på” hele tiden, selv når bilen er i bevægelse, og uanset hvor den befinder sig. Bilen er også udstyret med Milestones software til IP-videoovervågning og et Sony Network Colour kamera for at demonstrere, hvordan en forbrydelse eller en ulykke kan filmes og sendes tilbage til eksempelvis hospitalet eller politicentralen.

I dag bruger mange redningstjenester ikke-standardbaserede og egenudviklede kommunikationssystemer, der ikke kan tale sammen. De fleste er radiobaserede systemer, der kun kan håndtere talekommunikation, og de kan ikke indbyrdes dele data, video, landkort og andre vigtige oplysninger. Cisco Connected Car er et håndgribeligt eksempel på, hvordan IP-teknologi kan benyttes til at løse dette problem.

”Med de nuværende systemer kan kritiske sekunder gå til spilde, selv om redningstjenesterne gør alt, hvad de kan. Det mobile internet er et nyt værktøj, som kan være med til at ændre dette. Det giver adgang til telefoni, video og data på tværs af alle medier, og de forskellige tjenester kan udveksle vigtig information uanset tid og sted,” fortæller Niels Münster-Hansen, salgsdirektør, Cisco Systems Danmark.

Cisco Connected Car er ikke en fremtidsvision, men viser, hvad der er muligt her og nu. Eksempelvis kan reddere i en ambulance på vej til hospitalet med en patient få direkte videoforbindelse med lægerne på hospitalet, så de kan forberede modtagelsen af patienten og instruere om, hvordan patienten kan hjælpes bedst muligt undervejs.

Bilens indbyggede netværk er baseret på den trådløse Cisco 3230 mobile access router, som er forbundet med et Sony kamera og to trådløse kort, hvor det ene giver trådløs forbindelse udenfor bilen, og det andet fungerer som bro til endnu et trådløst kit med en Cisco 3230 mobile access router med to trådløse kort og et Sony kamera. Dette kit opbevares i en kasse, så det kan flyttes og for eksempel anvendes til videoovervågning i en bygning eller på et ulykkessted.

Forbindelsen med eksterne netværk opnås via et GPRS-modem i bilen. Der kan laves videooptagelser fra dels et netværkskamera, som monteres i eller uden på bilen, dels fra andre kameraer på eksempelvis hospitaler, brand- eller politistationer. Videobillederne bliver styret af Milestone XProtect Enterprise Remote Client og XProtect PDA Client software.

”Ved at transmittere IP-videoovervågning trådløst til og fra køretøjer på farten, ulykkesteder eller hospitaler, kan redningstjenester få bedre information her og nu. Dermed kan de koordinere redningsaktiviteter og ressourcer hurtigere og mere effektivt,” fortæller Lars Thinggaard, adm. direktør for Milestone Systems. ”Optimeringen af alarmberedskabet giver bedre offentlig service til gavn for borgernes sikkerhed”.

Den åbne arkitektur i Milestones software og APIs (Application Program Interfaces) giver også mulighed for integration med andre systemers data, så alle oplysninger og data kan ses og analyseres i sammenhæng. Derudover er køretøjet udstyret med GPS-teknologi, så den altid kan spores.

Find mere information og billeder af Cisco Connected Car på www.cisco.com/go/connectedcar.

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent
Tlf: 36 92 52 57
Mobil: 61 67 81 60
tc@holm.dk

Jesper Brieghel, konsulent
Tlf.: 36 92 52 51
Mobil: 26 39 38 89
jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S
Grønningen 23
1270 København K
Tlf.: 33 93 23 33

Dorthe Dahlin Irvold
Marketingchef
Cisco Danmark
Tlf. 39 58 50 00 - mob. 20 42 96 11

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del