Om Cisco

Ny Cisco-software gør netværket til grøn elmåler

Cisco introducerer en helt ny type grøn netværksteknologi til sine Catalyst-switche. Teknologien, der hedder Cisco EnergyWise, kan måle, rapportere og reducere elforbruget for alle Internet Protocol (IP)-enheder, eksempelvis ip-telefoner, overvågningskameraer, bærbare pc’er og access points. Samtidig annoncerer Cisco en række partnerløsninger samt opkøbet af firmaet Richards-Zeta, der udvikler middleware til håndtering af bygningers strømforbrug til lys, elevatorer, air condition og varme.

Cisco EnergyWise er en gratis softwareopdatering til Ciscos eksisterende og kommende Catalyst-switche. Softwaren giver præcise måleresultater i realtid, så it-chefen får bedre overblik over energibesparelser på tværs af hele organisationen.

Cisco EnergyWise er en del af Ciscos teknologiske udviklingsplan, der skal ændre it-værdikæden ved at placere det intelligente netværk i centrum for arbejdet med CO2-reduktion. Cisco samarbejder med tre teknologipartnere for fra 2010 at gøre EnergyWise til en generel platform for energistyring på tværs af it- og bygningssystemer: Schneider Electric (energistyring i bygninger), SolarWinds (netværksovervågning) samt Verdiem (overvågning af pc’ers energiforbrug).

Samtidig med lanceringen af EnergyWise offentliggør Cisco i dag købet af firmaet Richards-Zetas intelligente middleware til forenklet og omkostningseffektiv integration mellem bygningsinfrastruktur, it-applikationer og Cisco EnergyWise.

Cisco EnergyWise lanceres i tre faser

  • I den første fase (februar 2009) kaldet netværkskontrol vil Cisco EnergyWise understøtte firmaets egne Catalyst-switche og forbedre energiforbruget i IP-enheder som eksempelvis telefoner, videoovervågningskameraer og trådløse access points.
  • I næste fase (sommeren 2009) kaldet it-kontrol vil EnergyWise-teknologien understøtte slutbrugernes it-udstyr, herunder stationære pc’er, bærbare pc’er og printere.
  • I den sidste fase (primo 2010) kaldet bygningskontrol bliver Cisco EnergyWise udbygget til også at omfatte administration af bygninger, herunder varmestyring, ventilation og aircondition, elevatorer, lys, adgangssystemer, brandalarmsystemer og sikkerhedssystemer.

Beregner CO2-reduktion

  • Den nye Cisco Green Business Value Calculator beregner omkostninger og drivhusgasreduktion ved at bruge Cisco EnergyWise og andre grønne teknologier, fx Cisco TelePresence, Cisco WebEx og Cisco Unified Communications.
  • Cisco har også lanceret Cisco Wireless Control System, som sparer energi ved, at man kan slukke for redundant radiodækning udenfor arbejdstid.
  • Cisco EnergyWise er et resultat af Ciscos vision for, hvordan netværksteknologi kan understøtte lav CO2-udledning, nedbringe energiforbruget og fremme generel bæredygtighed.

Citater:

  • “Cisco tror på, at it kan ændre måden, verden håndterer miljø- og energiudfordringerne på. Med Ener-gyWise kan vi give kunderne et overblik over energiforbruget på tværs af netværket – ikke kun over strømforbruget pr. enhed, men på sigt også over hele netværkets effektivitet, bygningsadministration samt forretningsgange på tværs af hele organisationen,” siger Judy Lin, senior vice president for Ciscos teknologigruppe for ethernet switching.
  • “Med den gennemsigtighed, som Cisco EnergyWise giver, forventer vi med et forsigtigt skøn at reducere energiforbruget med 15 til 20 pct. i vores kontorbygninger. Det svarer til en energibesparelse på 2 til 3,5 dollar pr. kvadratmeter,” siger Jeff Ton, vice president for it hos Lauth Property Group.
  • “Som en global specialist i energiadministration hjælper vi vores kunder med at få mest muligt ud af deres energiforbrug,” siger Jean-Pascal Tricoire, CEO for Schneider Electric. “Allerede i dag kan vores løsninger overvåge og kontrollere energiforbruget, så der spares op til 30 pct. energi i boliger samt i kontor- og industribygninger. Med Cisco EnergyWise kan vi bruge netværket som platform til at reducere energiforbruget yderligere på en effektiv, simpel og pålidelig infrastruktur.”
  • “Med SURVEYOR har vores kunder allerede sparet op til 60 pct. af energiforbruget på deres pc-netværk. Verdiem er stolt af at påbegynde en aftale om Cisco EnergyWise netværksenergiadministration. Ikke kun fordi at EnergyWise hjælper virksomheder med at agere socialt ansvarligt, men også fordi det styrker konkurrenceevnen og ikke mindst giver virksomheder en pålidelig metode til at indfri deres bæredygtighedsmål,” siger CEO Jeremy Jaech fra Verdiem.
  • “SolarWinds leverer effektive, simple og overkommeligee netværksadministrationsløsninger til tusinder af it-organisationer over hele verden. I løbet af i år vil integrationen af Cisco EnergyWise og SolarWinds Orion Network Performance Monitor gøre det nemt for netværksadministratorer at styre energiforbruget samtidig med de mange andre funktioner, de skal overvåge dagligt,” siger chief product strategist Kenny Van Zant fra SolarWinds.

Mere information:

# # #

About Cisco Systems
Cisco, (NASDAQ: CSCO), is the worldwide leader in networking that transforms how people connect, communicate and collaborate.  Information about Cisco can be found at http://www.cisco.com. For ongoing news, please go to http://newsroom.cisco.com.

Cisco is committed to a high level of environmental responsibility in its business operations, culture, products and customer solutions.  For more information about Cisco Green, please visit http://www.cisco.com/web/about/ac227/ac333/the-environment/index.html.

# # #

 

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent, tlf: 36 92 52 57, mobil: 61 67 81 60 tc@holm.dk

Jesper Brieghel, seniorkonsulent, tlf.: 36 92 52 51, mobil: 26 39 38 89 jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S, Grønningen 23, 1270 København K, tlf.: 33 93 23 33

Mette Aagaard Andersen, Marketingchef, Cisco Danmark, tlf. 39 58 50 00, maagaard@cisco.com
 

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del