Presseinformation & nyheder

Danskere får internationalt ansvar i Cisco Systems

Danskere får internationalt ansvar i Cisco Systems

To erfarne salgsdirektører fra Cisco Danmark har fået internationalt ansvar i Cisco-koncernen. Niels Münster-Hansen rykker efter seks år i Danmark til en stilling i den europæiske strategi- og forretningsudviklingsgruppe, og Søren Eismark, der har arbejdet otte år i den danske afdeling, får ansvar for Sales Business Development for Commercial Advanced Technologies.

Cisco Systems har udnævnt to danskere til at varetage internationale stillinger i virksomheden. Begge kommer fra positioner som salgsdirektører i den danske afdeling og har mange års erfaring.

Niels Münster-Hansen, 38 år, får i sin nye stilling ansvaret for at drive den europæiske proces for forretningsplanlægning. Han skal bl.a. koordinere indsatsen i Europa omkring strategi- og forretningsudvikling og sikre, at der er en samlet europæisk strategi. Niels Münster-Hansen har seks års erfaring i Cisco Danmark. Senest har han været salgsdirektør for Enterprise- og Public Sector-afdelingen.

"Cisco ønskede en person i denne rolle med konkret erfaring fra en salgsfunktion. Jeg kender markedets behov og kan tilføre 'field experience', fordi jeg ved, hvad der sker på både kundesiden og hos partnerne. For mig åbner stillingen nye muligheder for at udvikle mig og få international erfa-ring," siger Niels Münster-Hansen.

Gode karrieremuligheder
Søren Eismark, 42 år, får nu som Sales Business Development Manager ansvaret for forretningsudvikling blandt Ciscos mid market-kunder i såvel Vesteuropa som i Emerging Markets (Central- og Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika). Sammen med sin afdeling skal han påvirke og drive salget af Ciscos avancerede teknologier som IP-kommunikation, sikkerhed og datacenter-løsninger.

Søren Eismark har været i Cisco Danmark i otte år. De seneste tre år har han været ansvarlig for salg til markedet af små og mellemstore virksomheder i Danmark.

"Efter mine otte år i den danske afdeling, hvor jeg primært har beskæftiget mig med salg, er det spændende at skulle prøve kræfter med et helt nyt og mere strategisk område. Jeg får nu mulighed for at få indsigt i, hvordan Cisco arbejder på tværs af lande og kulturer. Og jeg får opbygget et globalt netværk, som vil gavne min videre karriere i Cisco,” siger Søren Eismark.

Rugekasse for internationale talenter
Cisco Danmarks adm. dir., Mogens Bransholm, glæder sig over udnævnelserne: "Vi er i Cisco Danmark meget stolte over at kunne sende to så dygtige medarbejdere ud i verden," siger han. "Det er en fornøjelse at lede en virksomhed, der også kan være rugekasse for talenter med internationalt potentiale."

Både Søren Eismark og Niels Münster-Hansen tiltrådte deres nye stillinger i februar 2006. Begge bor stadig i Danmark, men har ugentlige møder i de europæiske hovedstæder, primært London.

# # #

Om Cisco Systems
Cisco Systems (NASDAQ: CSCO), der er førende i verden inden for netværksinfrastruktur til internettet, fejrer i år 20 år med fokus på teknologi-innovation, lederskab i branchen og Corporate Social Responsibility. Yderligere information om Cisco kan findes på www.cisco.com og www.cisco.dk, mens løbende nyheder kan ses på http://newsroom.cisco.com. Cisco-udstyr forhandles i Europa af Cisco Systems International BV, der er hundrede procent ejet af Cisco Systems Inc.

# # #

Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere.

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent
Tlf: 36 92 52 57
Mobil: 61 67 81 60
tc@holm.dk

Jesper Brieghel, konsulent
Tlf.: 36 92 52 51
Mobil: 26 39 38 89
jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S
Grønningen 23
1270 København K
Tlf.: 33 93 23 33

Dorthe Dahlin Irvold
Marketingchef
Cisco Danmark
Tlf. 39 58 50 00 - mob. 20 42 96 11

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del