Presseinformation & nyheder

Cisco og TDC leverer det største IP-telefoninetværk

Cisco og TDC leverer det største IP-telefoninetværk inden for den farmaceutiske industri til Novo Nordisk

Cisco Systems offentliggør i dag, at Novo Nordisk A/S, verdens førende virksomhed inden for diabetesbehandling, opgraderer sit virksomhedsnetværk og implementerer Ciscos IP (Internet Protocol)-telefoniløsninger for at samle tale- og datatrafik i ét netværk på tværs af alle afdelinger i Danmark. Målet er en tilbagebetalingstid på to år, og ifølge tidsplanen vil Cisco-løsningen være fuldt implementeret med 12.000 IP-telefoner og 25.000 netværksporte inden for otte måneder. Konvergensen af Novo Nordisks netværk bliver det største IP-telefonisystem i Norden og samtidig verdens største i den farmaceutiske industri.

"For Novo Nordisk var spørgsmålet ikke 'om', men 'hvornår' vi skulle skifte til Cisco IP-telefoni," siger Vice President Sune Andersen, NNIT. "Vi forventer besparelser i millionklassen, og takket være vores samarbejde med Cisco og TDC er vi i stand til at foretage et hurtigt skift til IP-telefoni."

Cisco Gold Certified forhandler og partner TDC/NetDesign samarbejder med Novo Nordisks it-selskab NNIT om at opgradere virksomhedens netværk og migrere det eksisterende telefonsystem til Ciscos IP-telefonisystem.

For at øge mobiliteten og fleksibiliteten af den samtalebaserede kommunikation og reducere brugen af dyre mobiltelefoner introduceres en række nye telefonifunktionaliteter, såsom flytbare lokalnumre og mulighed for at søge i virksomhedens telefonregistre. Disse funktionaliteter kombineres med Netwises løsning til styring af tilstedeværelse og tilgængelighed integreret med Microsoft Outlooks kalender- og e-mail-applikationer.

Opgraderingen af netværket vil forøge trafikkapaciteten med op til ti gange med Cisco Gigabit Ethernet teknologi, og NNIT planlægger at introducere højere sikkerhedsniveauer med Cisco Self-Defending Network teknologi, herunder Network Admission Control.

"Virksomheder over hele Europa indser, at der er tungtvejende, forretningsmæssige grunde til at samle telefoni og data," siger Tim Stone, Head of IP Communications i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) for Cisco Systems. "Novo Nordisks konvergensprojekt, som er verdens største i den farmaceutiske industri, er et reelt bevis på omfanget af de besparelser, man opnår med IP-telefoni i dag."

Novo Nordisks opgradering af netværket vil levere in-line strøm over Ethernet og omfatter implementeringen af Cisco Catalyst 3550 serien og Catalyst 3750 Switch serien. Desuden opgraderes eksisterende Catalyst switche i kernen af netværket med 10 Gigabit supervisor moduler. Derudover indeholder Cisco IP-telefoniløsningen et udvalg af Cisco 7900 serien af IP-telefoner og Cisco IP Communicator softphones med Cisco CallManager software til opkaldsbehandling. Denne software er integreret med en tredjepartsløsning til styring af kontakter fra Netwise, der er Cisco AVVID Partner.

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent
Tlf: 36 92 52 57
Mobil: 61 67 81 60
tc@holm.dk

Jesper Brieghel, konsulent
Tlf.: 36 92 52 51
Mobil: 26 39 38 89
jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S
Grønningen 23
1270 København K
Tlf.: 33 93 23 33

Dorthe Dahlin Irvold
Marketingchef
Cisco Danmark
Tlf. 39 58 50 00 - mob. 20 42 96 11

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del