Guest

Presseinformation & nyheder

Cisco holder ”videokonference” for 800 mennesker i København

Videokommunikation er hovedtemaet på Danmarks formentlig største it-konference, Cisco Expo 2008, der afholdes 5. marts i Bella Center i København. Cirka 800 it-professionelle kan glæde sig til store teknologinyheder og til at høre Cisco-topchefers bud på, hvordan teleselskabers og virksomheders netværk geares til video, og hvordan videokommunikation kan gøre virksomheder grønnere og mere effektive.

Med IP-netværket som platform er frontløbervirksomheder i fuld gang med at indføre video i kommunikationen med kunder og kolleger. Som verdens største leverandør af netværksinfrastruktur er Cisco en central aktør i denne udvikling, så video var oplagt som konferencetema.

”Møder på toplederniveau kræver en helt anden videokvalitet end privatsamtaler på gratisprogrammer. Nu er båndbredden og teknologien moden til at levere videokommunikation på business class. Video er klar til at smelte sammen med telefoni, data og instant messaging på virksomhedernes IP-netværk, så medarbejderne kan få ægte Unified Communications,” siger Niels Münster-Hansen, konstitueret adm. direktør for Cisco Danmark.

Analyser viser, at videokommunikation gør medarbejderne mere effektive. Der opstår færre misforståelser, når man kan se hinanden, og hvert eneste møde, der afholdes via videokonference, sparer rejsetid. Samtidig spares miljøbelastende bil- og flyture. På Cisco Expo 2008 vil Ciscos førende ekspert i grøn it, Neil Harris, gøre rede for perspektiverne i videokommunikation som kilde til miljørigtig adfærd.

Satser stort på video
Unified Communications er et af mange eksempler på, at Cisco satser stort på videokommunikation, webbaseret samarbejde og mobilitet. På Expo 2008 lancerer Cisco infrastruktur til videoovervågning, og siden 2006 har Cisco købt WebEx (software til virtuelle møder og møderum), lanceret Digital Signage (centralt styret distribution af digitalt indhold til fladskærme i butikskæder via IP-netværket), og ikke mindst lanceret sit flagskib til videokonferencer, Cisco TelePresence, der nu går sin sejrsgang i bestyrelseslokaler verden over.

Et TelePresence-møde er så livagtigt, at det reelt kan sammenlignes med at være til stede i samme rum. Danske Bank blev for nylig den første danske TelePresence-kunde. Banken vil i et indlæg på Cisco Expo 2008 forklare, hvorfor Cisco TelePresence er en god investering og samtidig kan hjælpe banken med at leve op til sit mål om CO2-neutralitet.

Stor teknologinyhed lige på trapperne
Videokommunikation stiller krav til netværksinfrastrukturen hos både virksomhederne og hos de tele- og bredbåndsselskaber, der stiller den nødvendige båndbredde til rådighed. På Expo 2008 løfter Cisco sløret for en teknologinyhed til tele- og bredbåndsselskaberne, der vil betyde et gennembrud for videoparate netværk. En anden hovedtaler på Cisco Expo 2008, Cisco vice president Nick Earle, vil give sit bud på, hvordan virksomheder og teleselskaber kan forberede deres netværkskapacitet og -sikkerhed til at håndtere videokommunikation. En lang række Cisco-partnere udstiller på konferencen. Se det samlede program på: www.cisco.dk/expo2008.

# # #

Om Cisco Systems Cisco Systems (NASDAQ: CSCO), der er førende i verden inden for netværksinfrastruktur til internettet, fejrer i år 20 år med fokus på teknologi-innovation, lederskab i branchen og Corporate Social Responsibility. Yderligere information om Cisco kan findes på www.cisco.com og www.cisco.dk, mens løbende nyheder kan ses på http://newsroom.cisco.com. Cisco-udstyr forhandles i Europa af Cisco Systems International BV, der er hundrede procent ejet af Cisco Systems Inc.

# # #

Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere.

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent, tlf: 36 92 52 57, mobil: 61 67 81 60 tc@holm.dk

Jesper Brieghel, konsulent, tlf.: 36 92 52 51, mobil: 26 39 38 89 jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S, Grønningen 23, 1270 København K, tlf.: 33 93 23 33

Mette Aagaard Andersen, Marketingchef, Cisco Danmark, tlf. 39 58 50 00, maagaard@cisco.com
 
Cisco assistenten
Ring til Cisco på

Bookmark and Share