Om Cisco

Unified Computing: Cisco skaber gennembrud for virtualisering af datacentre

Computerkraft, netværk og virtualisering samles i én platform i Ciscos banebrydende nye datacenterarkitektur, der udnytter det fulde potentiale ved virtualisering. Lanceringen bakkes op af en lang række førende teknologi- og integrationspartnere, der sammen med Cisco leverer næste generations datacenter.

Ciscos nye datacenterarkitektur forbinder siloerne i datacentret til én samlet – unified – platform baseret på standardteknologier. Det centrale i arkitekturen er Cisco Unified Computing System, der forener computerkraft, netværk, virtualisering og adgang til storage i ét energivenligt system. Det giver en række fordele:

  • Forenklet it-infrastruktur
  • Reducerede infrastrukturomkostninger
  • Forlænget levetid på eksisterende datacenterudstyr
  • Lettere at tilpasse infrastrukturen til de forretningsmæssige behov

“Cisco Unified Computing System er en ny tilgang til at løse tidens datacenterudfordringer. Det er en enkel, holistisk løsning med integreret management og den support, der er nødvendig for at kunne skalere virtualiseringen,” siger Vernon Turner, senior vice president for Enterprise Infrastructure, Consumer & Telecom Research hos analysefirmaet IDC. ”Ved at øge ydeevnen og virtualiseringsgraden og samtidig forbedre muligheden for at kontrollere og administrere virtuelle belastninger har denne løsning potentiale til at give det fulde udbytte af virtualisering på tværs af datacentret. Dermed øges produktiviteten og fleksibiliteten samtidig med, at it-omkostningerne reduceres,” siger Vernon Turner.

Cisco Unified Computing System
Cisco UCS er en ny standardbaseret computing-model med integreret administration, der er ideel til virtualisering, reducerer datacenteromkostningerne og muliggør dynamisk tildeling af ressourcer. Med Unified Fabric kan der kables ”en gang for alle” i datacentret.

  • Kapitalbindingen nedsættes med op til 20 pct., og driftsudgifterne reduceres med op til 30 pct.
  • Det er slut med at bruge dage på at provisionere applikationer – nu kan det klares på minutter. Dermed ændres fokus fra it-vedligeholdelse til it-innovation
  • Skalerbarheden øges uden stigende kompleksitet. Platformen administreres som et samlet system, uanset om det har én server eller 320 servere med tusindvis af virtuelle enheder
  • Strøm- og kølingsudgifter reduceres markant
  • Den standardbaserede infrastruktur sikrer interoperabilitet

“Den virtuelle maskine er blevet datacenterets hjørnesten, der dels skaber nye udfordringer og muligheder, dels kan ændre hele datacentermiljøet og give betragtelige fordele,” siger Mario Mazzola, senior vice president, Server Access and Virtualization Business Unit hos Cisco. “Vi har draget fordel af dette arkitekturskift i datacentret ved at udvikle en helt ny model, der forvandler datacentret til et dynamisk it-miljø, der kan øge produktiviteten, forbedre fleksibiliteten og løfte virtualisering til et helt nyt niveau,” siger Mario Mazzola.

Innovativt design til næste generation af datacentre
Med Unified Computing System har Cisco set med helt nye øjne på, hvordan datacenterinfrastrukturen bygges op. Cisco har kombineret computerkraft, netværk, virtualisering og adgang til storage i en skalerbar, modulær arkitektur, der administreres som et samlet system. Unified Computing System er første løsning i en ny serie, der udvider Ciscos datacenterportefølje. De vigtigste elementer i Unified Computing System er:

  • Computerkraft: Cisco har udviklet en helt ny serie, der omfatter den nye Cisco UCS B-Series blade-servere, der er baseret på den kommende Intel Nehalem-processor (næste generation af Intel Xeon-processoren). Ciscos blade-servere udmærker sig bl.a. ved en patenteret hukommelsesteknologi, der er skabt til applikationer med store datamængder og gør det muligt at afvikle markant flere virtuelle maskiner pr. server
  • Netværk: Cisco Unified Computing System samler tre netværk i ét: lokalnetværk (LAN), storage area network (SAN) og high performance computing network (HPC). Det nedbringer antallet af netværksstik, switche og kabler og reducerer samtidig behovet for strøm og køling. Denne konsolidering sker på et 10 Gbit/sek-ethernet-fundament med lav latency og helt uden tab af pakker
  • Virtualisering: Cisco Unified Computing System giver fuldt udbytte af virtualisering ved at forbedre skalerbarheden, ydelsen og driften af de virtuelle miljøer. Ciscos funktionalitet inden for sikkerhed, politikker og diagnosticering er nu også omfattet af de dynamiske, virtualiserede miljøer for at understøtter skiftende it- og forretningsbehov
  • Storage-adgang: Cisco Unified Computing System giver konsolideret adgang til både storage area netværk (SAN) og til network attached storage (NAS). Unified Computing System kan tilgå storage via ethernet, fibre channel, fibre channel over ethernet eller via iSCSI. Dermed får kunderne flere valgmuligheder og kan bruge allerede eksisterende net. Samtidig kan it-afdelingen foruddefinere adgangspolitikker samt systemtilslutning til storage-ressourcer. Dermed kan storagetilslutning og -administration forenkles og it-produktiviteten øges
  • Management: Administrationen er integreret i alle systemets komponenter, så hele løsningen kan administreres samlet gennem Cisco UCS Manager med en intuitiv, grafisk brugerflade, et kommandolinje-interface og et robust applikationsprogrammeringsinterface. Cisco UCS Manager gør det muligt for medarbejdere med ansvar for storage, netværk, servere og applikationer at samarbejde om definitioner af serviceprofiler til applikationer. Serviceprofiler automatiserer provisioneringen og øger fleksibiliteten, så de datacenteransvarlige kan provisionere applikationer på minutter frem for at bruge flere dage på det
  • Energieffektivitet: It-chefer kan få mere energivenlige datacentre med Cisco Unified Computing System, der kun anvender halvt så mange komponenter og kræver mindre kabling og strøm/køling end traditionelle serverinstallationer

Cisco Unified Computing Services

  • Med udgangspunkt i over et årtis datacentererfaring lancerer Cisco nu sammen med sine partnere et omfattende katalog af nye Unified Computing Services
  • De nye services omfatter arkitekturdesign, planlægning, migration, drift og fjernadministration. Disse services berører alle aspekter af ressourcerne i et datacenter – mennesker, processer og teknologier

Åbent partnersystem
Cisco samarbejder med en lang række førende leverandører for at stimulere teknologisk innovation, levere services og accelerere udbredelsen af Unified Computing. Flere detaljer om disse partnere kan hentes her.

Cisco Unified Computing System og tilhørende services kommer på markedet i andet kvartal af 2009.

Yderligere information:

# # #

About Cisco Systems
Cisco, (NASDAQ: CSCO), is the worldwide leader in networking that transforms how people connect, communicate and collaborate.  Information about Cisco can be found at http://www.cisco.com. For ongoing news, please go to http://newsroom.cisco.com.

Cisco is committed to a high level of environmental responsibility in its business operations, culture, products and customer solutions.  For more information about Cisco Green, please visit http://www.cisco.com/web/about/ac227/ac333/the-environment/index.html.

# # #

 

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent, tlf: 36 92 52 57, mobil: 61 67 81 60 tc@holm.dk

Jesper Brieghel, seniorkonsulent, tlf.: 36 92 52 51, mobil: 26 39 38 89 jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S, Grønningen 23, 1270 København K, tlf.: 33 93 23 33

Mette Aagaard Andersen, Marketingchef, Cisco Danmark, tlf. 39 58 50 00, maagaard@cisco.com
 

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del