Cisco Systems afholder stor konference i KøbenhavnCisco Systems afholder for første gang it-konferencen, Cisco Expo, i Danmark. Det sker i Bella Center i København, hvor de besøgende vil blive præsenteret for spændende teknologiske scenarier og en vision om, hvordan avanceret teknologi kan understøtte danske virksomheder. Cisco Expo får blandt andre besøg af Howard Charney, som er højre hånd til Ciscos øverste chef, John Chambers. Søborg, 16. februar 2006 - For første gang i virksomhedens over 20-årige historie afholder Cisco Systems konferencen, Cisco Expo, i Danmark. Onsdag 22. marts lukkes dørene op i Bella Center i København for en lang række taleres bud på fremtidens teknologiske scenarier og på, hvordan avanceret teknologi kan skærpe danske virksomheders konkurrencedygtighed. "Cisco Expo har været en vigtig begivenhed for it-folk i udlandet, og vi har nu valgt også at give tilbuddet til danske virksomheder, organisationer og bredbåndsselskaber. Jeg glæder mig meget til at byde velkommen i København," siger Mogens Bransholm, administrerende direktør i Cisco Danmark. "Danske virksomheder i alle størrelser udfordres dagligt på produktivitet, procesoptimering og effektivitet," siger Mogens Bransholm. "På Cisco Expo 2006 vil Cisco Systems adressere disse vigtige temaer fra forskellige vinkler. Vi vil fortælle om, hvad it-beslutningstagere skal vide om tekniske strategier og nyheder for at kunne implementere innovative og bæredygtige it-strategier - og om, hvordan avanceret it påvirker de forretningsmæssige beslutninger og er drivkraften for konkurrencedygtighed." Intelligente netværk på dagsordenen Cisco Expo 2006 i København vil byde på keynotes og kundepræsentationer, demonstrationer, diskussioner og udveksling af erfaringer på tværs af virksomheder og brancher. Konferencen vil ud over en fælles del løbe i tre spor - et forretningsorienteret, et teknisk orienteret og et service provider-spor med keynotes og specialiserede indlæg, der er relevante for de tre grupper. Ciscos partnere vil desuden præsentere deres individuelle kompetencer inden for forskellige teknologier i det tilhørende udstillingsområde. Yderligere information på: www.cisco.dk/expo # # # Om Cisco Systems # # # Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere.
|
||||