Børn og unge er vilde med video på nettet, og det vil snart motivere erhvervslivet til at kaste sig over netbaserede videotjenester. Det spår ni ud af ti i en rundspørge foretaget på Danmarks største it-konference, Cisco Expo. Vil man vide besked om udviklingen inden for internetbaseret kommunikation, så gør man klogt i at lægge vejen forbi det nærmeste børneværelse. For det er her, man spotter de trends, som vil præge udviklingen i erhvervslivet de kommende år. Inspiration fra de unge At branchen faktisk mener det alvorligt fremgår af, at omkring 60 procent af de adspurgte havde en klar forventning om, at deres egen arbejdsplads inden for de næste to år motiveres til at indføre netværksbaseret videokommunikation. Dels til kommunikation med kunder og partnere, dels til online efteruddannelse af personale. Mere end billige takster Ifølge 60 procent af de adspurgte it-professionelle er erhvervslivet allerede nu klar til det afgørende skridt fra simpel IP-telefoni til den såkaldte "Unified Communications" - dvs. integrationen af e-mail, telefoni, videokommunikation m.v. på samme IP-platform. Og mere end 30 procent forventer, at deres virksomhed tager beslutningen inden for blot et år. Yderligere information hos Cisco # # # Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere. Andre tal fra rundspørgen
|
||||