Presseinformation & nyheder

Cisco former fremtidens mobile erhvervsliv med næste generations 802.11n Wi-Fi

Cisco lancerer de første produkter på markedet, der understøtter 802.11n. Den integrerede trådløse løsning beskytter investeringen og sikrer enkel betjening.

Med lanceringen af den eneste integrerede 802.11n-løsning, der kombinerer høj ydeevne og driftssikkerhed og er let at tage i brug, cementerer Cisco sin position som førende leverandør af næste generations trådløse netværksløsninger. Ciscos næste generations Unified Wireless Network-løsning omfatter:

  • Den modulære Cisco Aironet® 1250-series access point, som er første 11n-access point på enterprise-markedet
  • Det skalérbare 48 Gbit/s Cisco Catalyst 6500-baserede trådløse LAN-controllersystem
  • Kablede eller trådløse serviceydelser med Unified Wireless Network Release 4.2.

Med Ciscos Catalyst switche er det desuden muligt at forsyne drive dual-radio Aironet 1250-serien med strøm direkte fra en enkelt Ethernet-port.

Ciscos nye Aironet 1250-series access point er markedets første Wi-Fi-certificerede 802.11n draft 2.0 access point og det eneste kommercielle produkt, som har deltaget i Wi-Fi Alliance 802.11n draft 2.0-test. Det gør Aironet 1250 til den benchmark, som alle andre produkter skal certificeres op imod med henblik på Wi-Fi-kompatibilitet. Cisco har anvendt sin erfaring inden for radiofrekvenskommunikation til at femdoble båndbredden og sikrer ved hjælp af MIMO-teknologien stor stabilitet i den trådløse dækning – specielt i krævende, trådløse miljøer som pleje- og sygehussektoren, uddannelsessektoren, lagerbygninger samt inden for logistik og produktion.

Som markedets førende leverandør af avancerede netværksteknologier kan Ciscos globale kunder have tillid til at bruge den næste generation af trådløst netværk, da det lever op til forventningerne om et yderst sikkert og kompatibelt netværk fra selve infrastrukturen og ud til den trådløse klient.

Omfattende test af 802.11n draft 2.0-kompatiblitet er blevet gennemført i samarbejde med Ciscos partner Intel. Det foregik på Intels testfaciliteter i Oregon, hvor der kan simuleres et typisk enterprisemiljø. Ved at teste i samarbejde med Intel, sikrer Cisco, at virksomhedens næste generation af trådløse løsninger kan tilbyde større driftssikkerhed og mere kompatibilitet mellem Intel-baserede klientenheder og Ciscos trådløse netværk. Over 90 pct. af alle enterprise-laptops har Wi-Fi-chips, som er certificeret til Cisco2 kompatible udvidelsesenheder – det sikrer markedets bedste muligheder for at have en let netværksforbindelse med høj sikkerhed.

“Det vigtigste er at sikre kompabilitet og høj ydeevne, når man indfører næste generation af trådløs teknologi,” siger Randy Nickel, direktør for trådløs markedsføring hos Intels Mobile Platform Group.

“Cisco og Intel har arbejdet tæt sammen for at sikre, at indføringen af 802.11nteknologier bliver så let som mulig for enterprisekunder.”

Ciscos næste generation af trådløse produkter, som understøtter 802.11n, omfatter:

  • Førende kapacitet inden for trådløse LAN-controllere og integrerede serviceydelser til netværk
    Ciscos Wireless Service Module (WiSM) til Catalyst 6500 gør det muligt at tilføje controller-kapacitet efter behov. Det er udviklet til at understøtte enten en gradvis eller fuldstændig udrulning af 802.11n. Skalérbarheden giver mulighed for en fleksibel og skræddersyet trådløs løsning. Med Catalyst 6500-familien kan kunderne også drage fordel af kablet eller trådløs sikkerhed, høj tilgængelighed og intelligente applikationer til både kablede og trådløse brugere.
  • Cisco Unified Wireless Network 4.2.
    Cisco leverer forbedrede mobile serviceydelser med den nye Cisco Unified Wireless Network Software version 4.2. De omfatter bl.a. trådløst mesh-netværk på enterpriseniveau, værktøjer til overvågning og migration af access points og en samlet kablet/trådløs adgang for gæsteopkoblinger. De nye serviceydelser omfatter desuden udvidelser til trådløs telefoni, Survivable Remote access points samt integreret spektralanalyse.
  • Forbedrede klientmuligheder inklusive Ciscos Secure Services Client 5.0.
    Forbedringerne af Cisco Secure Services Client fokuserer på at gøre administration og tildeling af sikkerhed på den enkle klient meget lettere. Version 5.0 har et stærkt forbedret brugerinterface med “2 Click Connect”-egenskaber.

“Næste generation af trådløse netværk giver større båndbredde og mere stabil mobilitet. Cisco har forstået vigtigheden af ikke kun at levere branchens mest avancerede trådløse teknologi, men også at levere en integreret kablet og trådløs løsning,” siger Brett Galloway, Vice President og General Manager for Ciscos trådløse division for trådløse netværk.

“Kun Cisco kan levere en kablet og trådløs 802.11n-løsning, der er klar til udrulning. Ingen andre kan reducere kundernes omkostninger ved at fjerne behovet for en gennemgribende opdatering af den eksisterende infrastruktur.”

Ciscos Unified Wireless Network er parat til 802.11n i dag og har kapaciteten til at opfylde alle standardens krav, samtidig med at den fungerer med eksisterende trådløse standarder som 802.11a/b/g – uden at netværksinfrastrukturen skal ændres.

I slutningen af 2007 forventer Cisco at kunne muliggøre Auto-negotiating, Single-port strøm til Aironet 1250 access point på en række switche i Catalyst-serien. Denne unikke, integrerede løsning overflødiggør ekstra strømkabel og separat strømforsyning. Duke Universitet udnytter allerede fordelene ved den forbedrede mobile ydeevne fra 802.11n og det nye Cisco Aironet 1250 Series access point. Ifølge Dukes it-chef, Tracy Futhey, har Ciscos og Dukes ingeniører arbejdet sammen om at konfigurere det trådløse netværk i et af universitetets kollegier for at sikre stabil forbindelse, ydeevne og kompabilitet.

“Et universitet er en unik afspejling af det omgivende samfund – et realistisk og dog kontrolleret forsøgsområde,” udtaler Futhey.

“Brugerne anvender Dukes trådløse netværk til så forskellige applikationer som video, streamede medier og andre datatunge teknologier. Vores tidlige erfaring med Ciscos 802.11n-teknologi viser, at den kan levere den driftssikre trådløse båndbredde, som vores meget mobile brugere har behov for.”

Den nye 802.11n-teknologi giver flere fordele til de af Ciscos partnere, der er specialiseret i trådløs teknologi – både når det gælder salg af teknologi og professionelle serviceydelser. Ciscos partnere kan levere både teknisk service og designekspertise, så kunderne kan tage de nye 802.11n-muligheder i brug.

“Næste generation af Ciscos trådløse løsninger giver erhvervslivet helt nye muligheder,” siger Neil Louw, CTO hos Dimension Data Europe.

“I takt med at forretningskommunikation i stigende grad foregår mobilt, og RFIDbaserede løsninger vinder indpas i pleje- og sygehussektoren samt inden for logistik og produktion, vil infrastrukturløsninger som Ciscos forbedre kundernes konkurrenceevne.

Priser og tilgængelighed
Det nye Cisco Aironet 1250-Series access point kommer i handlen i næste måned til en listepris på $1,299. Den tilhørende Power-over-Ethernet support via Ciscos Catalyst switch-serie kommer senere på året. Cisco tilbyder bundles med henholdsvis Catalyst 3750, 4500 og 6500 switche og trådløse LAN-controllere, som giver store besparelser, da de udnytter Ciscos næste generation af trådløse løsninger. Læs mere på: www.cisco.com/go/nextgen-wireless.

# # #

Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere.

Kontaktpersoner

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del