Presseinformation & nyheder

Ny teknologi fra Cisco, Linksys og Scientific Atlanta

Ny teknologi fra Cisco, Linksys og Scientific Atlanta giver udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv mulighed for at tilbyde endnu hurtigere forbindelser

I forlængelse af teknologi-messen Cable-Tec Expo i Denver, Colorado, lancerer Cisco Systems® en ny bredbåndsløsning - Cisco Wideband DOCSIS - der giver udbydere og systemoperatører endnu bedre muligheder for at tilbyde slutkunden "The Connected Life". Den nye løsning indeholder channel bonding, meget økonomiske Quadrature Amplitude Modulators (QAM) i yderste led af netværket ("edge") og kabelmodemer samt Ciscos førende uBR10012 Cable Modem Termination System (CMTS).

"Bredbåndsmarkedet er i fuld gang med at ændre sig radikalt," siger Paul Bosco, vice president for Ciscos kabel- og videodivision.

"Udbyderne må i stigende grad omstille sig fra blot at levere netforbindelse til at levere oplevelser, hvis de vil overleve. Cisco Wideband DOCSIS-løsningen anvender Ciscos uBR10K-platform og adskillige nye produkter fra Scientific Atlanta® og Linksys® til at optimere kabeludbydernes netværk og giver dem dermed netop mulighed for at tilbyde slutbrugeren en sammenhængende pakke af netbaserede oplevelser i højeste kvalitet. Hos Cisco kalder vi dét for 'The Connected Life'."

Ved at vælge en modulær tilgang og indbygge traditionel QAM-teknologi, kan Cisco Wideband DOCSIS-løsningen mere end fordoble CMTS downstream-kanaltætheden og drastisk reducere omkostningerne per bit. "Channel bonding" - dvs. logisk kombination af adskillige radiofrekvenser - giver udbyderne af kabelbaseret bredbånd og tv et fleksibelt redskab til at øge slutbrugerens forbindelseshastighed til hundredvis af megabits og potentielt gigabits per sekund. I samspil med Ciscos CMTS Platform, udnytter Scientific Atlanta Wideband DOCSIS og Linksys' kabelmodemer multiple downstream kabelkanaler til at øge den samlede dataforbindelse.

I Wideband DOCSIS-applikationen binder modemerne kanalerne logisk sammen og bruger adskillige kanaler til at levere flere pakker samtidig. Det øger throughput-ydelsen markant i forhold til de download-hastigheder, vi kender i dag. På modtagersiden samler kabelmodemet pakkerne og sørger dermed for en stabil forbindelse. Cisco Wideband DOCSIS-løsningen giver tilsvarende mulighed for bedre upstream-forbindelse ved hjælp af channel bonding.

"For udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv er hastighed og konkurrenceevne alfa og omega," siger Dr. Ray Mota, chef-strateg hos Synergy Research Group, et analysefirma, der dækker kabel- og bredbåndsindustrien.

"Channel bonding giver både udbyderne mulighed for at fastholde kunder ved at tilbyde dem højere hastigheder og åbner op for øget omsætning via salg af ekstrahurtig bredbånd til de mest båndbredde-krævende kunder. Når alt kommer til alt, er channel bonding intet mindre end en overlevelsesstrategi for udbyderne af kabelbaseret bredbånd og tv."

Skandinaviske udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv er frontløbere på Cisco Wideband DOCSIS
Udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv er bestandigt på jagt efter nye måder at tilbyde kunderne højere hastigheder på bredbåndstilslutningen, og i disse bestræbelser har to skandinaviske bredbåndsoperatører vist vejen frem som testpartnere på Cisco Wideband DOCSIS. Det drejer sig om:

  • TDC Kabel TV, Skandinaviens største udbyder af kabelbaseret bredbånd og tv
  • Com Hem, en førende triple-play-serviceudbyder, der servicerer en tredjedel af alle svenske husholdninger

"Som Skandinaviens største udbyder af kabelbaseret bredbånd udfører TDC Kabel TV i samarbejde med Cisco praktiske tests af højhastighedsforbindelser på basis af Wideband DOCSIS-protokollen for at forberede vores netværk til den kommende DOCSIS 3.0-standard," siger Jørgen Michaelsen, vicedirektør og CTO hos TDC Kabel TV.

"Vores netværk er baseret på Cisco uBR10012 CMTS-platformen, som allerede leverer den stabilitet og densitet, vi behøver, og vi ser frem til sammen med Cisco at løfte denne platform endnu et niveau."

"Med de nye muligheder for at levere op til 100Mbit-forbindelser, hvilket er mange gange hurtigere, end hvad markedet tilbyder i dag, vil TDC-kunder få den størst tænkelige valgfrihed og adgang til en hel ny verden af bredbåndsbaseret underholdnings- og kommunikationsydelser via en enkelt, simpel forbindelse," siger Jes Nicholaisen, vicedirektør for produkter hos TDC Kabel TV.

Hos Com Hem siger chief technology officer Martin Kull:

"Vi har anvendt Cisco uBR10012 Cable Modem Termination Systems igennem en længere periode og er imponerede over den densitet og brede funktionalitet, der kendetegner løsningen. Wideband DOCSIS-løsningens nye egenskaber flytter platformen op på et helt nyt niveau. For en meget lav meromkostning opnås en decideret fordobling af downstream-kapaciteten og helt nye muligheder for 100 Mbps-services."

Komponenterne i Cisco Wideband DOCSIS-løsningen
Cisco Wideband DOCSIS-løsningen består af tre primære komponenter: CMTS, edge QAM i yderste led af netværket ("edge") og Wideband DOCSIS kabelmodemer.  

1) Cisco uBR10012 Cable Modem Termination System
Ciscos uBR10012 CMTS, som har branchens højeste densitet og understøtter IPv6, giver udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv en opgraderingsmulighed til både Wideband DOCSIS og modulær CMTS, hvilket åbner for en migration til Data Over Cable Service Interface Specification (DOCSIS) 3.0. CTMS-systemet tilbyder desuden en unik quality of service-arkitektur (QoS), som tillader simultan levering af højhastigheds-dataforbindelser og IP-telefoniservicer på den samme fleksible, skalérbare platform.

Den til uBR10012 hørende 1-Gbps wideband Shared Port Adaptor (SPA) leverer op til 1 gigabit bredbåndsforbindelse til edge QAM'en. Der er også et nyt SPA Interface Processor (SIP) carrier card, som kan rumme op til to SPA-moduler. Fordi Cisco SPA-modulerne er installeret i Cisco uBR10012-systemets WAN-tilslutning, frem for at optage en værdifuld radio frekvens-tilslutning, kan en Wideband DOCSIS-opgradering mere end fordoble Cisco uBR10012 CMTS-platformens downstream densitet – øge den fra 40 til i alt 88 downstream-kanaler.

2) Scientific Atlanta Continuum DVP XDQA24 Edge QAM
Edge QAM-enheden i Cisco Wideband DOCSIS-løsningen er en Scientific Atlanta Continuum DVP XDQA24 Edge QAM, som understøtter op til 24 downstream QAM'er. Tredjeparts edge QAM'er kan også understøttes. Traditionelle edge QAM'er koster typisk mellem en trejdedel og en fjerdedel af prisen på CMTS downstream edge QAM-kanaler. Edge QAM'en forbindes til uBR10012'en via Gigabit Ethernet.

3) Scientific Atlanta og Linksys Wideband Cable Modems
Der er to muligheder for kabelmodemer (tre kanaler eller otte kanaler), hvilket giver udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv en stor fleksibilitet i forhold til udrulning af Wideband DOCSIS. Scientific Atlantas model DPC2505 ™, som har tre sammenkoblede kanaler, understøtter op til 100 Mbps downstream dataoverførsel over eksisterende coaxale kabelnetværk. Det nye bredbåndmodems datapakke-bonding-teknologi leverer datapakker over tre parallelle kanaler for at maksimere throughput og give ekstraordinært hurtig dataservice.

"I forhold til kapacitet og forbindelseshastighed er dette kabelmodem det kraftigste, vi nogensinde har udviklet," siger Himanshu Parikh, vice president i Scientific Atlanta og general manager for IP subscriber networks."

"Modemets kapacitet på op til 100 Mbps giver enorme fordele for forbrugerne. Særligt for kunder med hjemmekontor eller kabelkunder som har brug for opkoblinger med exceptionelt høje overførselshastigheder.”

“Desuden giver dette modem udbyderne den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne tilbyde skalérbare løsninger. Oprindelige installationer med en kapacitet på 50 eller 60 Mbps kan boostes til op til 100 Mbps i takt med efterspørgslen," siger Parikh.

Scientific Atlantas DPC2505 er designet til at imødekomme DOCSIS ™ 2.0 og DOCSIS 2.0b-specifikationerne og vil blive indleveret til certificering og interoperabilitetsverifikation senere på året.

Linksys' 8-kanals Wideband DOCSIS kabelmodem (WCM300) understøtter to til otte sammenkoblede kanaler og op til 240 Mbps downstream dataoverførsel og er dermed i stand til at imødekomme slutbrugere med varierende behov for båndbredde. Udbydere af kabelbaseret bredbånd og tv kan desuden rumme både brugere med traditionelle DOCSIS-modemer og nye Wideband DOCSIS-modemer på samme infrastruktur. Bredbåndskanalerne behøver endvidere ikke at ligge i forlængelse af hinanden, med mindre alle otte kanaler sammenkobles. Linksys WCM300, som frigives senere på året, vil være kompatibel med såvel Cisco uBR10012 CMTS og Wideband-SPA såvel som enhver DOCSIS 2.0 eller 3.0-kompatibel CMTS.

Det overvejes i øjeblikket, om et yderligere kabelmodem skal tilføjes til Cisco Wideband DOCSIS-løsningen, og afgørelsen vil blive offentliggjort senere.

# # #

Om Cisco Systems
Cisco Systems (NASDAQ: CSCO), der er førende i verden inden for netværksinfrastruktur til internettet, fejrer i år 20 år med fokus på teknologi-innovation, lederskab i branchen og Corporate Social Responsibility. Yderligere information om Cisco kan findes på www.cisco.com og www.cisco.dk, mens løbende nyheder kan ses på http://newsroom.cisco.com. Cisco-udstyr forhandles i Europa af Cisco Systems International BV, der er hundrede procent ejet af Cisco Systems Inc.

# # #

Cisco, Cisco Systems og Cisco Systems-logoet er registrerede varemærker for Cisco Systems Inc. og/eller virksomhedens datterselskaber i USA og visse andre lande. Alle andre varemærker nævnt i dette dokument tilhører deres respektive ejere.

Kontaktpersoner

Tom Christiansen, seniorkonsulent
Tlf: 36 92 52 57
Mobil: 61 67 81 60
tc@holm.dk

Jesper Brieghel, konsulent
Tlf.: 36 92 52 51
Mobil: 26 39 38 89
jb@holm.dk

Holm Kommunikation A/S
Grønningen 23
1270 København K
Tlf.: 33 93 23 33

Dorthe Dahlin Irvold
Marketingchef
Cisco Danmark
Tlf. 39 58 50 00 - mob. 20 42 96 11

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del