Om Cisco

Cisco samler alle typer netværk i én platform

Ny Unified Access-løsning fra Cisco forenkler sikkerhed og håndtering af applikationer samt enheder på tværs af virtuelle, trådløse og trådede netværk. Løsningen samler alle netværk i én fysisk infrastruktur. Det effektiviserer it-driften og øger brugeroplevelsen i virksomheder med BYOD.   

Nu kan virksomheder træde et skridt nærmere fuld udnyttelse af BYOD-trenden. Cisco har netop lanceret Cisco Unified Access-løsningen, der giver netværksadministratorer et større og forenklet overblik ved bl.a. at reducere netværkslag og kompleksitet. Det gavner brugeroplevelsen for medarbejderne, når de vil have adgang til virksomhedens data via forskellige typer netværk og mobile enheder.

”Cisco Unified Access-løsningen understreger Ciscos førerposition inden for netværksområdet. Platformen øger kvaliteten af den service, der leveres til brugeren,” udtaler Henrik Stær, teknisk chef, Cisco Danmark.

Blandt de forskellige teknologier er bl.a. Catalyst 3850 Switch, der samler virtuelle, trådløse og trådede netværk i én samlet fysisk infrastruktur. På den måde kan it-afdelingen levere bedre kvalitet, når medarbejderne fx går på netværket med smartphones eller tablets. Annonceringen af Cisco Unified Access fandt sted i forbindelse med Cisco Live-konferencen, der blev afholdt i London i slutningen af januar.

Automatiseret kontrol på tværs af brugere og enheder
Med Cisco Identity Services Engine (ISE) kan netværksadministratorer udarbejde én procedure, der dækker netværksadgang for alle enheder og netværkstyper. Løsningen automatiserer adgangskontrollen til netværket og identificeringen af brugere samt kontrol med hvilke enheder, der benyttes. Det betyder, at arbejdet med at håndtere adgangen til og brugen af netværket lettes betydeligt for netværksadministratorer, der samtidig peger i retning af en ny situation, hvor it-afdelingen skal understøtte alle dele af forretningen.

”Virksomheder efterspørger et mere enkelt og sikkert netværk, der gør dem i stand til at håndtere de nye krav, som BYOD-trenden påtvinger it-afdelingen. Med Cisco Identity Services Engine, PRIME Management og den nye Catalyst 3850 Switch kan virksomheder drive et intelligent netværk, hvor it-chefen kan opnå større indsigt og nemmere håndtere de forandringer, der opstår, når brugerne tager ny teknologi i anvendelse,” siger Henrik Stær.

Den nyeste version af Cisco Identity Services Engine (ISE) har desuden MDM (mobile device management)-integration med førende løsninger fra bl.a. SAP, Good, Airwatch og Mobile Iron Zenprise. Det bidrager til at ensrette og forsimple virksomhedernes håndtering af brugen af mobile enheder.

BYOD-succes på hospital i Wales
En af de organisationer, der har implementeret Cisco Unified Access er Cardiff and Vale University Health Board. Her var der efterspørgsel på netværksadgang blandt både patienter og ansatte, som gerne ville bruge deres egne enheder til hhv. underholdning og arbejde. På kun 58 dage blev der udrullet et sikkert og grænseløst netværk for patienter og medarbejdere, der bl.a. byggede på Cisco Catalyst 3850 Switch.

Læs mere i den internationale pressemeddelelse

Lad os hjælpe dig

  • Ring på 8088 5967 eller
  • Deltag i en diskussion
  • teknisk support
  • Find en forhandler i dit område

Del