Cisco vil sikre virksomheder mod voksende it-trussel

Cisco gør nu sin førende sikkerhedsløsning Cisco ASA tilgængelig for mindre og mellemstore virksomheder. En ny undersøgelse lavet af PwC viser, at hackerangreb mod mellemstore virksomheder steg med 64 pct. i 2014 i forhold til 2013. Lokalafdelinger er nu kommet i hackernes søgelys, idet de giver adgang til kritisk data fra hovedkontoret men har dårligere it-beskyttelse, hvilket gør de lokale medarbejdere til oplagte hackermål.


I 2014 år steg antallet af hackerangreb på mellemstore virksomheder med 64 pct. i forhold til 2013, viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset PwC. Og ifølge en engelsk rapport blev hele 87 pct. af mindre virksomheder udsat for hackerangreb i 2012.

I dag er lokale afdelinger eller filialer af større virksomheder ofte i hackernes søgelys, når hackerne vil skaffe sig ulovlig adgang til patenter, kildekoder eller anden forretningskritisk data - og tendensen er stigende.

”I løbet af de seneste år har perspektivet på it-sikkerhed ændret sig radikalt. Nu er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt man bliver hacket, men om hvornår. Hackerne går ofte efter det svageste led og de mindre afdelinger eller kontorer i en virksomhed, hvis sikkerheden er dårligere der. Der er ikke noget mål, der er for småt for en hacker,” siger Christian Heinel, der er specialist i it-sikkerhed hos Cisco.

I lyset af den voksende trussel lancerer Cisco nu sin førende it-sikkerhedsløsning til store virksomheder Cisco ASA, så den fremover også kan benyttes af mindre virksomheder eller afdelinger. ASA-løsningen bygger bl.a. på de førende teknologier til bekæmpelse af malware og netværksangreb fra sikkerhedsfirmaet Sourcefire, som Cisco opkøbte i 2013.

Mindre virksomheder går ofte på kompromis med it-sikkerheden

Tidligere har hackerne fået adgang til de større virksomheders netværk via deres mindre afdelinger eller filialer, eller til de mellemstore virksomheder, fordi disse ofte går på kompromis med it-sikkerheden af økonomiske hensyn.

”Tidligere har visse virksomheder måttet slække på sikkerheden, fordi de enten skulle forhindre adgang til internettet eller køre deres trafik igennem en WAN-forbindelse tilbage til hovedkontoret. Det er ineffektivt, dyrt og det belaster linjerne, hvis man for eksempel sidder på et kontor i Sydafrika og skal have al sin trafik routet forbi hovedkontoret i London,” siger Christian Heinel.

I den nye ASA-løsning er der indbygget management-funktioner, så man også decentralt kan få fuld beskyttelse af virksomhedens it og data. Det betyder, at mindre og mellemstore virksomheder ikke længere behøver at investere i et stort centralt management-system.

Beskyttelse mod malware og uheldige medarbejdere

Hvor mindre virksomheder tidligere har blokeret porte for at beskytte sig, kan de nu blokere og overvåge enkelte applikationer eller URL’er, når medarbejderne befinder sig på netværket. Det betyder, at hvis angrebet er ude, kan man identificere og isolere præcis den enhed - fx en smartphone - hvor en bruger på netværket har besøgt en inficeret hjemmeside eller trykket på et mistænkeligt link.

”Den nye løsning giver mindre virksomheder den samme grundige indsigt i og beskyttelse af hele deres netværk. Og så gør den det lettere at finde de medarbejdere, der bevidst eller ubevidst har forårsaget, at malware eksempelvis har inficeret dele af netværket,” siger Christian Heinel.

Cisco ASA er desuden udstyret med avanceret malware-beskyttelse, der bl.a. kan beskytte imod de farlige zero day-angreb. Takket være automatiserede processer og en enkel ”on-box” management, der følger med løsningen, vil det også betyde en lavere omkostning for mindre virksomheder, og angreb vil kunne opdages og skaden genoprettes i løbet af få timer, hvor det før tog op til flere uger. På længere sigt vil løsningen blive udvidet med software til at analysere malware fra ThreatGrid, som Cisco opkøbte forrige år.

Læs mere om Cisco ASA with FirePOWER Services og få en oversigt her.

Lad os hjælpe dig

Seminarkalender 2016